​Skal jeg være bekymret for min teenager? Børnepsykiaterens guide til fortvivlede forældre

Børne- og ungdomspsykiater Jakob Ørnberg, PPclinic (22. december 2020)

Det er ikke altid nemt at skelne mellem naturlig ugidelighed og humørsvingninger hos teenagere, hvis hjerne og krop vokser enormt, eller decideret mistrivsel. Men der er alligevel nogle tommelfingerregler, du kan bruge som forældre. Børnepsykiater Jakob Ørnberg giver nogle gode råd til dig, som er nysgerrig på, hvornår din teenager kan have brug for hjælp.

Hvis man kunne kigge ind i hovedet på en teenager, ville man se, at der sker en kæmpe modningsproces i hjernen i teenageårene. Som forældre står vi forundrede på sidelinjen og ser den eksplosion – både fysisk og mentalt – som sker i vores børn. Og måske bliver vi en lille smule bekymrede – for hvordan skal det nogensinde gå godt?

Hold øje med teenagerens funktionsarenaer

Et godt mål for at vurdere, om en teenager trives, at ved at kigge på de tre arenaer – også kaldet funktionsarenaer – som den unge færdes i, nemlig hjemmet, skolen og fritiden. I det fleste tilfælde vil der være en periode i teenageårene, hvor det kan være svært i hjemmearenaen. Det kan være, at der er mange skænderier med forældrene, misforståelser og problematisk kommunikation, og måske skal der trækkes nye grænser. Det er helt naturligt.

Hjemmet er et frirum for den unge, hvor han eller hun bare kan være sig selv, og hvor den unge ikke behøver at holde så godt fast i tømmen. Her kan følelserne få frit spil i et trygt rum. Det kan være, at der bliver smækket med dørene og sagt grimme skældsord. En god tommelfingerregel er, at hvis man oplever mange konflikter i hjemmet, men ellers har et barn, som fungerer fint i de andre arenaer, passer sin skole og sine venner og fritidsinteresser og i øvrigt kan finde ud af at begå sig, behøver man sjældent at være så bekymret.

Hvis problemerne derimod begynder at vise sig i flere arenaer, skal man spidse ører. Det kan være, hvis den unge pludselig ikke passer sine fritidsinteresser, eller ikke har overskud i forhold til det, som normalt trækker. Måske kan den unge ikke komme afsted i skole, og der er mange dage, hvor han eller hun er fraværende. Det kan give anledning til at tænke, om der kan være noget mere grundlæggende på spil, som skal undersøges nærmere. Hvis den unge ovenikøbet begynder at sove eller spise dårligt, skal man være ekstra opmærksom, da det er en indikator på, at den unge er meget stresset eller belastet.​

Din teenager har brug for kram og rummelighed

Det hører med til teenageårene, at man har en god portion ugidelighed, og at man har opmærksomheden rettet mod alt andet end sin mor og far og de huslige opgaver. Det kan være ualmindeligt tungt at få sin teenagedreng eller -pige til at deltage engageret i noget som helst inden for hjemmets fire vægge, og det kan give konflikter i hjemmet, for vi bliver naturligvis som forældre både trætte og frustrerede over, at Viggo eller Emma for syvende dag i træk ikke er til at slæbe ud af værelset for at tømme opvaskemaskinen eller gå tur med hunden.

Min gamle mormor sagde: ”Hvorfor elsker man sine børn? Det gør man, for ellers kunne man ikke holde dem ud.” Den har jeg tit personligt tænkt på som forælder, for der er ingen tvivl om, at det er en periode hvor den unges hjerne er under ombygning. De er mere stressede og har ikke så meget energi til at se tingene fra andres perspektiv – de er meget i deres egne behov, og det er en periode, der kræver ekstra meget af de voksne og omgivelserne for at rumme dem.

Når unge er i affekt – altså i deres følelsers vold - så er de ”offline” og har ikke adgang til deres fornuft og refleksion. I konfliktsituationer er den unge simpelthen ikke i stand til at tage imod fornuft. Derfor skal vi som voksne øve os i netop at være de voksne, pakke vores egne frustrationer væk og mønstre al den kærlighed, vi kan, fordi deres overskud er generelt meget begrænset. Giv dem et kram (hvis du må), og gem alvorssnakken til et tidspunkt, hvor den unge kan tage imod fornuft og deltage konstruktivt.

Fire gode råd, hvis du ser tegn på mistrivsel hos din teenager

1.​ Lær at genkende tegnene på mistrivsel.

Voldsomme følelser og handlinger som angst, tristhed, selvskadende adfærd, vrede og aggression kan alt sammen være tegn på, at din teenager er belastet. Hvis ens teenager er vred og gal og f.eks. råber ad en, vil det ofte anspore til, at man selv ryger op i det røde felt. Men vrede og aggression er symptomer, der kalder lige så meget på omsorg, som tristhed gør. Vreden og tristheden kan være forskellige reaktioner til belastninger, som den unge oplever. Det kan være kærestesorger, mobbeproblemstillinger i vennegruppen eller at den unge er røget ud i et misbrug, som de ikke kan overskue. Derfor gælder om at hælde vand og ikke benzin på bålet og prøve at bevare roen for at hjælpe den unge.

2.​ Hjælp til familiedynamikkerne.

Hvis man oplever vedvarende konflikter i hjemmet og synes, at det kan være svært at være den voksne i skænderierne med sit barn, så kan man også bruge en psykolog til at få råd og vejledning om, hvordan man tackler det og redskaber til at håndtere konflikterne på en mere konstruktiv måde.

3. ​Lyt til jeres mavefornemmelse.

Som forældre kender I jeres børn allerbedst. Hvis der er noget, som I kan se, ikke er, som det plejer at være, så skal I tage det alvorligt. Det betyder ikke, at I tjuhej skal ringe efter hjælp. Start i stedet med at tale sammen om, hvordan I voksne omkring den unge bedst kan hjælpe og støtte. Tal også med den unge om, hvad det handler om. Hvis den unge f.eks. ikke kommer i skole, så behøver det ikke altid at handle om skolen – det kan handle om noget helt andet. Sørg for at tale med jeres barn på et tidspunkt, hvor der ikke er konflikter.

4.​ Opsøg professionel hjælp.

Hvis der er behov for at tale med en professionel, kan man i første omgang tage kontakt til den unges kontaktlærer eller skolepsykolog for at høre, om de kan vejlede eller rådgive. Man kan også finde en privat psykolog, hvor man kan få afklaret, om der er noget mere grundlæggende på spil, eller få vendt nogle af de spørgsmål, man har, om hvordan man kan tackle situationen.​

​Skal vi også hjælpe dig?

Vi har kort ventetid, så du hurtigt kan komme i gang.

Ring for at booke en tid på 33 69 09 66 eller send os en besked, og vi kontakter dig snarest muligt.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

* Send venligst ikke personfølsomme oplysninger som CPR-nummer eller information om dit helbred via kontaktformularen. Er du patient, kan du skrive til os via selvbetjeningen, og ellers beder vi dig ringe til klinikken.

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og speciallæger i psykiatri.

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, børn og unge godt igennem det, der føles svært.

​Landsdækkende behandlingstilbud

Klinikker i Gentofte, Vejle og Aarhus og mulighed for videokonsultation.​

​Sådan har andre fået hjælp

Othilde, Trustpilot

Hvis man på ét eller andet tidspunkt i livet får brug for enten psykolog- eller psykiatrisk støtte, men føler at man ”løber panden mod en mur”, når man forsøger at få en henvisning – eller får at vide, at man kan få en tid om 3-4 måneder, så er PPclinic et sted, der er startet, med henblik på at nå de mennesker, som ”går til” på ventelisterne.

​PPclinic har korte ventelister, og MEGET kompetente medarbejdere, som for mit vedkommende har reddet mit liv."​

Far til dreng på 10 år

”Vi er simpelthen så glade for, at det går så godt for vores søn nu. Forløbet hos PPclinic har været en rigtig god oplevelse og en stor hjælp.”

Fra PPclinics seneste tilfredshedsundersøgelse

”Det er rigtig praktisk, at I har så stort et hus, så man kan vælge mellem flere behandlere og kun behøver at gå ét sted hen.
​Desuden er det nemt at komme til, og stedet er pænt, rent og professionelt. Det betyder alt sammen noget for totaloplevelsen.”

Trine, mor til gymnasieelev

”Min søn har været i behandling i PPclinic for angst. I dag er han fuldstændig angstfri og nyder livet i 2.g. Vi er evigt taknemmelige over, at vi fik anbefalet en børnepsykiater fra PPclinic, da han uden tvivl har haft en afgørende betydning for, at min søn har kunnet arbejde sig selv ud af sygdommen og har fået værktøjer at arbejde med, så han i dag lever et helt almindeligt ungdomsliv.”

PPCLINIC ApS​  |  ​Telefontid: Man. – fre. kl. 9.00 - 15.00 Telefon: 33 69 09 66  |  CVR: 26850495

facebook-white linkedin_2

Find os i København

PPclinic København

Ørnegårdsvej 16

2820 Gentofte​​

Find vej på Google Map

Find os i Aarhus

PPclinic Aarhus

Klamsagervej 35A

8230 Aabyhøj

Find vej på Google Map

Find os i Vejle

PPclinic Vejle

Hjulmagervej 8B

7100 Vejle​​

Find vej på Google Map

Find os online

✓ Ingen transporttid

✓ Let tilgængeligt og fleksibelt

✓ Professionel hjælp uanset geografi

Læs mere her »