Hvad er PTSD?
Af og til sker det, at reaktionen på traumet udvikler sig til traumetilstanden PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion). Det kan ske efter særligt voldsomme oplevelser. Hvis du har PTSD, vil du opleve at være præget af traumet i sådan en grad, at det påvirker din livskvalitet og funktion, såvel derhjemme som på arbejdet. Mennesker med PTSD har svært ved at slippe deres traume, det er hele tiden en del af dem.
Symptomer på PTSD
PTSD giver ofte det, vi kalder for invaderende erindringer, det vil sige flashbacks. Det øger din vagtsomhed og får dig til at undgå alt, hvad der kan minde om traumet. PTSD er voldsomt, ubehageligt og forstyrrer i sådan en grad, at professionel hjælp vil være nødvendigt.
Specialiseret personale hjælper dig
Kommer du i behandling i PPclinic, er du i forløb hos psykologer og/eller psykiatere, som ved, hvad de laver, når de arbejder med den psykiske belastning, der kan være forbundet med at være udsat for en voldsom hændelse. Vi har specialiseret personale, som kan hjælpe dig med at afklare, om det er tale om et traume eller PTSD. Og vi kan hjælpe dig med at bearbejde de traumatiske hændelser, så du kan vende tilbage til et godt og trygt liv.
Mød vores psykologer og psykiatere
Kom i gang allerede i dag
Vi ved, hvor svært det kan være at komme sig oven på et traume. Vi har kort ventetid, så du hurtigt kan komme i gang. Det første skridt er det vigtigste på vejen mod at få det bedre. Når du kontakter os, hjælper vi dig med at afgøre, om du skal tale med en psykolog eller en psykiater.
Bestil tid nu