Sådan logger du på videokonsultation
Videokonsultationer i PPclinic foregår via en sikker og krypteret løsning, hvor du logger ind med MitID via pc, tablet eller smartphone. Inden samtalen modtager du en e-mail fra din behandler med et link til videokonsultationen.
De fleste behandlere sender linket samme morgen, nogle sender først linket kort før samtalen. Hvis der skulle opstå tekniske fejl, bliver du kontaktet telefonisk af din behandler.
- Benyt linket i den e-mail, du har fået fra VideoKonsultation med emnet Invitation til videosamtale.
- Log på med MitID.
- Find din behandler ved at vælge Privathospitaler og -klinikker og PPclinic.
- Tryk på “Tjek ind”.
- Giv tilladelse til at dit kamera og din mikrofon må bruges.
- Du mødes med din behandler. Indholdet i selve konsultationen er den samme som ved en fysisk konsultation.
Når du logger på via smartphone eller tablet:
Hvis du ikke allerede har downloadet appen VideoKonsultation, sender linket dig ind på sundhed.dk, hvor du får besked på at downloade appen. Når appen er downloadet, skal du benytte linket igen.
Når du logger på via pc:
Vær opmærksom på, at din browser skal være opdateret og understøttet af systemet. Følg anvisningerne, når du klikker på linket.
VideoKonsultation er lavet i samarbejde med Danske Regioner og sundhed.dk. Appen overholder alle GDPR-regler og har samme fortrolighed som ved fysiske samtaler, så du trygt kan bestille tid til en videokonsultation.