Velkommen ombord! Psykologisk onboarding af unge nyansatte

Unge nyansatte i deres første job er særligt udsatte på arbejdspladsen og døjer ofte med stress, der påvirker deres mentale helbred. Psykologer fra Aleris PP står bag et projekt, som har til formål at samle viden om, hvorfor de unge er stressede, og udvikle redskaber og metoder, som ledere og kollegaer i danske virksomheder kan benytte til at arbejde strategisk med at forebygge stress hos unge nyansatte. 

Projektet er blevet til i samarbejde med casevirksomhederne Lån & Spar Bank, Væksthuset og Workz og er gennemført med støtte fra Velliv Foreningen.​​

Læs om projektets resultater, og download et gratis e-hæfte, som klæder din arbejdsplads på til at give de unge en god start på arbejdslivet gennem en tidlig og struktureret psykologisk onboarding. 

Nyansat på arbejdsmarkedet - en sårbar position

De unge, der i disse år strømmer ud på arbejdsmarkedet i deres første job, er en vigtig ressource for arbejdspladserne. Men overgangen fra studie til job er svær. Hver femte unge nyansatte fortæller, at de føler sig stresset på jobbet, og tallet er stigende. Vi ved, at hvis man går ned med stress i starten af et arbejdsliv, kan det få alvorlige, langsigtede konsekvenser for både trivsel og livsindkomst.

Når man ikke lykkes med overgangen fra studieliv og studieidentitet til arbejdsliv og arbejdsidentitet, kan det blive meget svært at kæmpe sig tilbage. Projektets ambition er at finde veje til at forebygge mistrivsel i den første sårbare tid på job – til gavn for både den unge, arbejdspladsen og samfundet.

Tidlig fokus på trivsel giver de unge en god start på arbejdslivet

De fleste virksomheder har i dag planer for, hvordan de tager imod eller onboarder nye medarbejdere. Ofte ligger fokus på mere praktiske og håndgribelige ting som arbejdsrutiner, rammer for opgaver og introduktion til systemer. Men adskillige undersøgelser og vores interviews med virksomheder viser, at der i den første tid på en ny arbejdsplads også er behov for at arbejde med det, vi kalder en psykologisk onboarding, hvor man hjælper den unge med at finde sin plads i arbejdsfællesskabet.

Forventningsafstemning er helt afgørende for en god psykologisk onboarding. Det er i forhold til forventninger, at mange unge bliver usikre, både når det handler om den generelle kultur, de sociale spilleregler og selve den faglige kerneopgave. Jo tydeligere det er for den unge, hvad han eller hun går ind til, og jo mere forventningsafstemning, der er om krav, rammer, mulighed for støtte og opfølgning, desto mindre usikkerhed og stress oplever den unge. Derfor skal vi sætte ind med støtte gennem dialog og løbende afstemning af opgaver tidligt i de unges arbejdsliv.​

Lederens og kollegaens vigtige rolle

Den nærmeste leder og de nærmeste kollegaer spiller en vigtig rolle i den psykologiske onboarding. De skal hjælpe den unge nyansatte med at aflæse og indgå i det sociale fællesskab, introducere til den formelle og uformelle kultur og sikre den vigtige forventningsafstemning omkring rolle, værdier, mening og formål i jobbet. Det er afgørende for en vellykket psykologisk onboardingproces, at leder og kollegaer ikke slipper den unge for tidligt, men følger op igennem en længere periode for at forankre tryghed hos den unge.

Dilemmaer

Når man er ny og ung i job, er man ikke nødvendigvis selv er klar over, hvad man har behov for. I medierne og den offentlige debat er der i de seneste år blevet talt meget om, hvordan virksomhederne skal lære at tilpasse sig ”millenial”-generationens nye forventninger til frihed og selvstændighed i deres arbejdsliv. Vores undersøgelse peger på, at det skaber et dilemma, fordi virksomhederne er tilbageholdende med at opstille de klare rammer for og krav til deres nyansatte medarbejdere – rammer, som er nødvendige for at skabe psykologisk tryghed for den unge

Kom nemt i gang med psykologisk onboarding på din arbejdsplads

Vi har samlet viden, erfaringer, gode råd og redskaber fra projektet i et gratis e-hæfte, som du kan downloade her. Hæftet klæder din arbejdsplads på til at give de unge en god start på arbejdslivet gennem en tidlig og struktureret psykologisk onboarding. Det er opbygget som en overskuelig og let tilgængelig guide med en tidslinje, der gør det nemt og håndgribeligt at komme i gang med psykologisk onboarding på både store og små arbejdspladser.

Brug hæftet, som det er, eller lad jer inspirere af indholdet til at arbejde med psykologisk onboarding på jeres egen måde. Materialet kan frit benyttes til arbejdet med onboarding internt i virksomheden.

​​​

Download e-hæfte om psykologisk onboarding


Download e-hæfte i en printvenlig version

​* Hæftet må frit benyttes til intern brug i jeres virksomhed i forbindelse med psykologisk onboarding. Indholdet må ikke videregives, sælges eller distribueres, hverken helt eller delvist, til tredjepart uden forudgående aftale med Aleris PP.

Kontakt os allerede i dag

Ønsker I som virksomhed at arbejde mere med stressforebyggelse og psykologisk onboarding, er I meget velkomne til at kontakte Aleris PP for at høre om mulighederne.

Kontakt os

Læs mere om, hvordan vi arbejder med stressforebyggelse på arbejdspladsen

Sådan har vi gjort: Om projektets tilblivelse og baggrund

Aleris PP har fået støtte af Velliv Foreningen til at udføre et løsningsfokuseret projekt med fokus på forebyggelse af mentale helbredsudfordringer hos unge nyuddannede i deres første job.

Projektets formål er at sikre en god start på arbejdslivet for de unge ved 1) at afklare udfordringer og behov i forhold til onboarding af unge, 2) udvikle konkrete og anvendelige løsninger i form af redskaber, øvelser og metoder, 3) producere et skriftligt materiale til brug for andre virksomheder på baggrund af projektets fund og 4) videreformidle projektet i en bredere sammenhæng.

Vi har sammen med projektets tre casevirksomheder, Lån & Spar Bank, Væksthuset og Workz, undersøgt, hvordan de unge, deres kollegaer og ledere oplever onboardingen. Med baggrund i resultaterne har vi udviklet værktøjer til at skabe dialog og forventningsafstemning, som vi har testet og videreudviklet i workshops i de samme tre virksomheder. Viden og værktøjer fra projektet er formidlet i et e-hæfte, som andre virksomheder kan bruge i deres onboarding af nye medarbejdere. Vi har også gennemført webinarer for at udbrede kendskabet til projektets resultater.

logo

Skal vi også hjælpe dig?​

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3369 0966

Er du allerede patient?
​Ring eller skriv til os via Selvbetjeningen.

For øvrige henvendelser

Send en besked, så kontakter vi dig snarest muligt.

 
 
 
 
Ønsker du at blive kontaktet af en bestemt afdeling? (valgfrit)



Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Når d​u skriver til Aleris PP, behandler vi dine personoplysninger som beskrevet i vores Persondatapolitik.

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og speciallæger i psykiatri.

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, børn og unge godt igennem det, der føles svært.

​Landsdækkende

Klinikker i København, Aarhus, Vejle og Esbjerg samt mulighed for videokonsultation.​

​Sådan har andre fået hjælp

Othilde, Trustpilot

Hvis man på ét eller andet tidspunkt i livet får brug for enten psykolog- eller psykiatrisk støtte, men føler at man ”løber panden mod en mur”, når man forsøger at få en henvisning – eller får at vide, at man kan få en tid om 3-4 måneder, så er Aleris PP et sted, der er startet, med henblik på at nå de mennesker, som ”går til” på ventelisterne.


​Aleris PP har korte ventelister, og MEGET kompetente medarbejdere, som for mit vedkommende har reddet mit liv."​

Far til dreng på 10 år

”Vi er simpelthen så glade for, at det går så godt for vores søn nu. Forløbet hos Aleris PP har været en rigtig god oplevelse og en stor hjælp.”

Fra Aleris PPs seneste tilfredshedsundersøgelse

”Det er rigtig praktisk, at I har så stort et hus, så man kan vælge mellem flere behandlere og kun behøver at gå ét sted hen.

 
​Desuden er det nemt at komme til, og stedet er pænt, rent og professionelt. Det betyder alt sammen noget for totaloplevelsen.”

Trine, mor til gymnasieelev

”Min søn har været i behandling i Aleris PP for angst. I dag er han fuldstændig angstfri og nyder livet i 2.g. 


Vi er evigt taknemmelige over, at vi fik anbefalet en børnepsykiater fra Aleris PP, da han uden tvivl har haft en afgørende betydning for, at min søn har kunnet arbejde sig selv ud af sygdommen og har fået værktøjer at arbejde med, så han i dag lever et helt almindeligt ungdomsliv.”

Aleris PP​  |  ​Telefontid: Man. – fre. kl. 9.00 - 15.00 Telefon: 3369 0966  |  CVR: 26850495

Find os i København

Aleris PP København

Ørnegårdsvej 16

2820 Gentofte​​

Find vej på Google Map​

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Aarhus

Aleris PP Aarhus

Klamsagervej 35A

8230 Aabyhøj

Find vej på Google Map

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Vejle

Aleris PP Vejle

Hjulmagervej 8B

7100 Vejle​​

Find vej på Google Map​

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Esbjerg

Aleris PP Esbjerg

Bavnehøjvej 6, st.

6700 Esbjerg

Find vej på Google Map​

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os online

✓ Ingen transporttid

✓ Let tilgængeligt og fleksibelt

✓ Professionel hjælp uanset geografi

logo_hvid

© Aleris Danmark. Aleris Danmark omfatter Aleris A/S (CVR-nr. 71017516) og Aleris Ringsted (CVR-nr.​ 25317181)