Trin for trin: Sådan undersøger børnepsykiateren, om dit barn har ADHD

Interview med børne- og ungdomspsykiater Eva Westh Konge, skrevet af Maya Krone (9. oktober 2020)

Hvordan finder man ud af, om et barn har ADHD? Mange forældre stiller spørgsmålet, hvis de selv eller skolen har en mistanke om, at et barn kan have diagnosen. Hugos forældre kom til os med samme mistanke, og her kan du læse børnepsykiater Eva Westh Konge fortælle, hvordan Hugo blev udredt for ADHD.

Når et barn udredes for ADHD, er der en række undersøgelser og tests, som det er standard, at alle børn gennemgår. Rækkefølgen af undersøgelserne kan være variere fra sted til sted, og da alle børn er forskellige, vil supplerende tests og undersøgelser være relevante for nogle børn og ikke for andre. Her kan du læse om udredningen af Hugo. Han er et godt eksempel på, hvordan en typisk udredning kunne se ud.​​

1. Forundersøgelsen med både forældre og barn, hvor vi taler om symptomerne på ADHD

Første gang jeg så Hugo på 9 år og hans forældre var til en indledende samtale, hvor vi startede med at høre lidt generelt om, hvem Hugo var, og hvordan han havde det, for at lære ham lidt at kende: Kunne han lide at gå i skole? Havde han nogle fritidsinteresser? Havde han nogle gode kammerater? osv.

Efterfølgende spurgte jeg bredt ind til både det, vi kalder kernesymptomer i forhold til ADHD, og også andre psykiatriske symptomer. Det kalder vi en screening, og det hjælper fagpersonen til at få et billede af, om der er andre ting i spil, som vi også skal have et blik på i udredningen.

I starten sad Hugo pænt på sin stol, mens jeg snakkede med ham og hans forældre. Han legede også med det legetøj, jeg havde stillet frem til ham. Men lige så stille begyndte hans blik at flakke, han var urolig i stolen, og til sidst gled han ned på gulvet. Engang i mellem får jeg spørgsmålet: Hvorfor er barnet altid med til den første samtale? Mit svar er: Derfor! Barnets adfærd og væremåde i rummet fortæller nemlig os fagpersoner en masse om barnet. Desuden er barnet selv den bedste til at fortælle, hvordan han eller hun har det – naturligvis med hjælp og støtte fra mor og far, afhængig af barnets alder og evner.

I løbet af samtalen blev det tydeligt, at Hugo havde nogle udfordringer inden for ADHD-spektret – og ikke inden for andre områder. Derfor gav det mening af gå videre med en ADHD-udredning. Med sig hjem fik Hugos forældre nogle skemaer, som de selv og Hugos klasselærer skulle udfylde. Vi aftalte også at indhente en skoleudtalelse. ADHD kommer nemlig ofte også stærkt til udtryk i skolen, så derfor er det vigtigt at få skolens billede af barnet.

Til slut gennemgik vi planen for udredningen, så forældrene begge var med på, hvor mange gange vi skulle ses, og hvad vi ville undersøge. I en udredning er vi altid mindst to fagpersoner involveret, en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og en psykolog med speciale i børn og unge, så jeg fortalte om, hvem de ville møde undervejs i udredningen.​

ADHD er en af de hyppigste psykiske diagnoser blandt børn og unge. I en skoleårgang vil mellem 2-3 procent af børnene have ADHD. Diagnosen stilles af en psykiater eller psykolog med speciale i børn og unge.​

2. Anamnese og samtale med forældrene

Anden gang Hugos forældre kom til klinikken var til en anamneseoptagelse - som man også kan kalde en udviklingssamtale. Denne gang kom forældrene alene uden Hugo.

Hugos forældre fortalte om milepæle i Hugos barndom fra fødsel til nu: om han have udviklet sig normalt, om hans sociale kompetencer og om hans koncentration. Formålet med samtalen var at kortlægge, hvad Hugos udfordringer var. Fordi Hugo ikke var med denne gang, fik forældrene også mulighed for at tale om, hvordan de oplevede Hugo i hverdagen, at de oplevede at have mange konflikter, og at Hugo var svær at tackle ind i mellem, bl.a. fordi han kunne blive meget vred.​

3. Vi tester barnets evne til at koncentrere sig

Tredje gang kom Hugo og hans forældre til en TOVA-undersøgelse. TOVA er en computertest, hvor barnet skal sidde ved en computerskærm og klikke på forskellige elementer, mens mor og far venter udenfor. Og selv om det lyder som noget, der kunne gøre ethvert gamer-barn lykkeligt, så er det bestemt ikke sådan. For testen er indrettet, så det bliver mere og mere kedeligt. På den måde kan vi undersøge, om barnet kan holde fokus, og hvordan det holder fokus.

Hugo var i starten glad og engageret – men efterhånden som testen skred frem, begyndte han at køre rundt i sædet og lægge benene op over stolen og ned igen. Han spurgte ”hvor lang tid er der tilbage?” og ”er vi snart færdige?”, og det var tydeligt, at det var udfordrende for ham at være med i den undersøgelse og han blev meget udtrættet.

4. Et interview med barn og forældre om koncentrationsvanskelighederne

Nogle gange kan TOVA-undersøgelsen og det efterfølgende interview med forældre og barn slås sammen. Andre gange er der behov for, at det foregår på forskellige dage, så barnet ikke bliver for træt i processen. For Hugo var det nødvendigt at skille de to undersøgelser ad.

Under interviewet talte vi med Hugo og hans forældre om, hvordan det er at gå i skole, og hvordan det kan være svært at holde koncentrationen. Kan han f.eks. huske at tage madpakke med i skoletasken, og hvor selvkørende er han? Til denne type interview stiller vi en række faglige spørgsmål, som hjælper med at se det fulde billede af barnets koncentrationsvanskeligheder. Koncentration og mangel på samme vil fylde forskelligt hos børn med ADHD. For Hugo fyldte det en del. Børn med ADHD kan også være udfordret i forhold til det, vi kalder eksekutive funktioner, hvor det er svært at planlægge og organisere, samt have problemer med dømmekraft og selvkontrol. Til samtalen lavede vi derfor også en BRIEF-test, hvor vi kortlagde Hugos udfordringer i forhold til dette.

5. Intelligenstest

Intelligenstesten er en vigtig del af udredningen og udføres altid af en psykolog. Testen giver os et indtryk af barnets evne til at tænke logisk, løse problemer og lære samt arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed.

Hvis barnet for eksempel er udfordret i forhold til den verbale, altså sproglige, intelligens, kan det også forklare, hvorfor barnet er uroligt i skolen. Et barn med verbale udfordringer kan have udfordringer med at forstå eksempelvis instruktioner fra læreren.

Testen tager en times tid, og herefter skal psykologen kigge grundigt på resultaterne.

Hvorfor skal Hugo udredes for ADHD?

Hugo er en dreng på 9 år, som går i 3. klasse. Ifølge forældrene har der helt fra 2-3 års-alderen været meget gang i ham. Han kunne finde på at løbe væk fra forældrene og ud mod en vej, og man skulle altid lige have et ekstra øje på ham. Han har aldrig kunnet koncentrere sig eller sidde stille ret længe ad gangen. I løbet af 3. klasse, hvor kravene i undervisningen gradvist blev øget, blev det mere og mere tydeligt for Hugos forældre, at han havde nogle udfordringer, som hans jævnaldrende klassekammerater ikke havde. Hugo havde svært ved at holde fokus, når han skulle lave lektier. Han kunne højst koncentrere sig 3-5 minutter ad gangen. Skolen havde også kontaktet Hugos mor og far, fordi de oplevede det samme henne i klassen. Da Hugos forældre kom til mig, var de derfor ikke i tvivl om, at Hugo havde behov for at blive udredt for at finde ud af, om hans koncentrationsbesvær stammede fra ADHD.​

6. Somatisk undersøgelse

Under en udredning laves der ofte en somatisk, dvs. fysisk, undersøgelse af barnet, for at udelukke, at noget fysisk kan være årsag til barnets vanskeligheder. Til den somatiske undersøgelse kigger vi bl.a. på blodtryk, puls og lytter på hjerte og lunger. Undersøgelsen er også vigtig, hvis barnet evt. skal opstartes i medicin efter udredningen.

7. Konference, hvor børnepsykiater og børnepsykolog mødes for at tale om resultatet af udredningen

Når man har indsamlet den nødvendige viden, barnet er testet færdigt, og vi har modtaget relevante skemaer og udtalelser fra skolen, mødes de fagpersoner, der har været med til udredningen, for at gennemgå det, de har set og hørt under udredningen. Det er til konferencen, at man samler trådene og vurderer, om barnet har en diagnose. I Hugos tilfælde var vi ikke i tvivl om, at han havde ADHD.

I de tilfælde, hvor vi er i tvivl, fordi noget peger i hver sin retning, vil vi altid forfølge dette spor. Det kan f.eks. være, hvis skolen ser noget andet end forældrene gør, og i sådanne tilfælde ville vi f.eks. besøge skolen for at observere barnet.

8. Tilbagemelding og ADHD-diagnose

I Hugos tilfælde delte vi tilbagemeldingen op, så forældrene kom ind til mig først og fik en tilbagemelding, mens Hugo sad i venteværelset med en bedsteforælder. Bagefter fik Hugo samme tilbagemelding i et sprog, som var tilpasset ham.

Ud over at få beskeden om, at Hugo havde ADHD – en tilbagemelding, som jo ikke kom bag på forældrene – gennemgik vi også den skriftlige erklæring, som forældrene fik med, og som beskriver forløbet og diagnosen. Erklæringen er et vigtigt redskab, som forældre kan tage med til kommunen, hvis der skal planlægges hjælp og støtte til barnet.

Til slut fik forældrene og Hugo det, vi kalder psykoedukation, hvor vi fortalte dem om diagnosen, og hvad det betyder at have et barn med ADHD. Psykoedukation er vigtigt, for det klæder forældre på til at give barnet den nødvendige støtte i sit nærmeste miljø. Alt efter alder vil barnet også kunne have glæde af at få noget selvforståelse og viden om ADHD tilrettelagt efter barnets alder.

For Hugo kom hans udfordringer særligt til udtryk i skolen. Derfor aftalte vi at lave et netværksmøde med Hugos skole, den ansvarlige PPR-psykolog og en sagsbehandler fra kommunen, fordi det var nødvendigt at tale om, hvordan han bedst kunne støttes i klassen – eller om han skulle tilbydes andre rammer på f.eks. en specialskole. Andre gange vil muligheden for medicin blive berørt ved tilbagemeldingen.

Hvor lang tid tager en udredning for ADHD?

En udredning behøver ikke at strække sig over lang tid. I Hugos tilfælde varede udredningsforløbet en måneds tid. At det gik så hurtigt, skyldtes bl.a., at Hugos skole var hurtige til at komme med deres tilbagemelding.

​Skal vi også hjælpe dig?

Vi har kort ventetid, så du hurtigt kan komme i gang.

Ring for at booke en tid på 33 69 09 66 eller send os en besked, og vi kontakter dig snarest muligt.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

* Send venligst ikke personfølsomme oplysninger som CPR-nummer eller information om dit helbred via kontaktformularen. Er du patient, kan du skrive til os via selvbetjeningen, og ellers beder vi dig ringe til klinikken.

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og speciallæger i psykiatri.

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, børn og unge godt igennem det, der føles svært.

​Flere klinikker

Vi har klinikker i Gentofte, Vejle og Aarhus.

​Sådan har andre fået hjælp

Othilde, Trustpilot

Hvis man på ét eller andet tidspunkt i livet får brug for enten psykolog- eller psykiatrisk støtte, men føler at man ”løber panden mod en mur”, når man forsøger at få en henvisning – eller får at vide, at man kan få en tid om 3-4 måneder, så er PPclinic et sted, der er startet, med henblik på at nå de mennesker, som ”går til” på ventelisterne.

​PPclinic har korte ventelister, og MEGET kompetente medarbejdere, som for mit vedkommende har reddet mit liv."​

Far til dreng på 10 år

”Vi er simpelthen så glade for, at det går så godt for vores søn nu. Forløbet hos PPclinic har været en rigtig god oplevelse og en stor hjælp.”

Fra PPclinics seneste tilfredshedsundersøgelse

”Det er rigtig praktisk, at I har så stort et hus, så man kan vælge mellem flere behandlere og kun behøver at gå ét sted hen.
​Desuden er det nemt at komme til, og stedet er pænt, rent og professionelt. Det betyder alt sammen noget for totaloplevelsen.”

Trine, mor til gymnasieelev

”Min søn har været i behandling i PPclinic for angst. I dag er han fuldstændig angstfri og nyder livet i 2.g. Vi er evigt taknemmelige over, at vi fik anbefalet en børnepsykiater fra PPclinic, da han uden tvivl har haft en afgørende betydning for, at min søn har kunnet arbejde sig selv ud af sygdommen og har fået værktøjer at arbejde med, så han i dag lever et helt almindeligt ungdomsliv.”

PPCLINIC ApS​

​Telefontid:
​Man. – fre. kl. 9.00 - 15.00

Telefon: 33 69 09 66

CVR: 26850495

facebook-white linkedin_2

Find os i København

PPclinic København

Ørnegårdsvej 16

2820 Gentofte​​

Find vej på Google Map

Find os i Aarhus

PPclinic Aarhus

Klamsagervej 35A

8230 Aabyhøj

Find vej på Google Map

Find os i Vejle

PPclinic Vejle

Hjulmagervej 8B

7100 Vejle​​

Find vej på Google Map