Sådan påvirker kriser os

Coronakrisen har ramt os på forskellige måder og er langt fra ovre endnu. Hvordan kommer vi igennem det, når vi ikke kender vores nye hverdag?​

Der er sket meget, siden vi hørte ordet ”corona” første gang, og vores hverdag forandrede sig. Store dele af Danmark er lukket ned igen. Mange er fortsat bange for at blive smittet, mens andre er bekymrede for de økonomiske konsekvenser, der kommer i kølvandet på nedlukningen af Danmark.


Hvordan kommer vi igennem det på den bedst mulige måde – både sammen og hver for sig?

Hvordan påvirker kriser os?

Vi ved, at kriser kan påvirke os som mennesker på forskellige måder. Og at kriser i sig selv er forskellige. Nogle rammer bredt, andre individuelt. Nogle rammer én gang og er så overstået, mens andre varer lang tid. Nogle af de faktorer, der kan gøre en krise særligt skræmmende er, når den kan karakteriseres som:

  • Ny: Vi har ikke oplevet det før
  • Uforudset: Vi havde ikke set den komme
  • Farlig: Vi ved, at det kan skade os eller vores nærmeste – måske slå os ihjel
  • Spektakulær: Situationen er udover det sædvanlige og det, vi havde forestillet os
  • Usynlig: Vi kan ikke se, hvor faren er, eller hvem vi skal bekæmpe.

Når vi betragter corona-truslen ud fra de faktorer, giver det god mening, at den skaber utryghed og frygt. Vi kan mere eller mindre sætte kryds ved alle faktorerne.

Den akutte fase

Når en krise opstår, oplever vi først den akutte fase. I denne fase reagerer vi ofte ved at handle instinktivt og gøre det, der skal til. Så når vores statsminister beder os om at lukke Danmark ned, følger vi trop, gør som der bliver sagt og holder vejret.
Den akutte fase, hvor alvoren går op for os, kan føles ubehagelig, men vi har på dette tidspunkt stadig energi og kræfter. Nogle vil i den akutte fase opleve, at de nærmest har flere kræfter, end de plejer. Samtidig skal man ikke tage fejl af, at det kræver energi og kræfter at være i denne tilstand. Helt instinktivt er kroppen og vores hjerner fokuserede på at overleve og få overblik over situationen.


Det kan vi som mennesker holde til i en periode, men på et tidspunkt – typisk når vi er forbi den akutte fase – begynder vi at reagere. Mens den akutte fase kan opleves som mest voldsom, er det reaktionerne i perioden efter, vi skal være mest opmærksomme på i forhold til vores fortsatte trivsel. Der er tale om normale reaktioner, som for langt de flestes vedkommende reduceres og går i sig selv over tid. Men indtil det sker, kan det føles utrygt. Pludselig handler det ikke kun om en ydre krise, men også om et indre ubehag og en oplevelse af mangel på kontrol.

Når vi skal tilbage på arbejdspladsen

I den akutte fase af coronakrisen blev mange medarbejdere ligesom nu bedt om at blive hjemme. Da flere arbejdspladser åbnede op igen, gav det mening at have særlig fokus på, hvordan man hjælper sig selv og hinanden med at fungere sammen igen.


Et af de bedste råd i perioden efter den akutte fase er at få viden om og forståelse af de typiske reaktioner, der kan opstå. Både i forhold til os selv og vores kollegaer. Ligesom vi selv typisk vil reagere, vil vores kollegaer også gøre det. Men ikke nødvendigvis på en måde, vi kan genkende fra os selv. Hvis vi ikke er opmærksomme på det, er der øget risiko for, at der opstår konflikter.
Usikkerhed og frygt er ofte med til at gøre vores tanker og handlinger irrationelle, og hvis vi ikke kan se eller genkende det, kan der hurtigt opstå diskussioner om emner, der reelt ikke er særligt vigtige. Som for eksempel en intens diskussion om, hvem der tømmer opvaskemaskinen i personalekøkkenet. Når vi har det godt og trives, er det noget, der måske irriterer os, men ikke noget, der skaber konflikt.

Hvordan kan vi forstå reaktionerne?

Vi kan forstå coronakrisen og vores reaktioner ud fra den klassiske teori om kroppens naturlige akutte og instinktive reaktion i krisesituationer: Vi fryser, flygter eller kæmper. Reaktionen opstår, når vi står over for en situation, hvor vi vurderer, at truslen er større end de ressourcer, vi har at gøre godt med.

Når vi fryser, registrerer vi faren. Vi er handlingslammede og forholder os observerende. Under coronakrisen er der sa

ndsynligvis mange af os, der har været i frys-reaktionen. Vi stivner, gør, som der bliver sagt og ser tiden an. Vi følger eksperterne og dem, der viser retning. Og vi håber på det bedste. Men nu kan vi ikke holde ud at være i denne tilstand længere. Der begynder at vise sig reaktioner som apati, utålmodighed og tristhed.


Når vi flygter, er det for at fjerne os for den fare, der truer os. Det er dog svært at flygte fra coronakrisen. For hvor skal vi flygte hen? For nogle af os har isolationen i vores hjem været en flugt. I første omgang fra den usynlige fjende, men også fra andre mennesker, der kan bringe smitten med sig. Vi kan flygte i en periode, men ligesom når vi fryser, er det en anspændt tilstand, vi har behov for at komme ud af over tid. Vi kan opleve reaktioner som udmattelse, bekymringer og søvnproblemer.


I kampen forsvarer vi os selv over for det, der truer os for at sikre vores egen overlevelse. Men hvem kæmper man imod, når man står over for en usynlig fjende? Vi har som samfund overordnet set kæmpet sammen mod smitten, men det har for den enkelte været en passiv ikke-fysisk kamp, der i høj grad er gået ud på at isolere sig fra dem, man kæmper sammen med.


Mange af os oplever en stærk trang til at handle aktivt og tage kontrollen tilbage. Men kampen er stadig svær, fordi situationen er uoverskuelig, og vi mangler en konkret og synlig modstander. Det kan give anledning til frustration og irritation, og nogle gange bliver den ophobede kamp-energi brugt i de irrationelle og uproduktive hverdagskampe, hvor vi kæmper mod hinanden i stedet for at kæmpe sammen – som i konflikten omkring opvaskemaskinen.

Fra handlingslammelse til kontrol

Hvis vi ikke får kanaliseret energien ud på en konstruktiv måde, hober det sig op. Vi kan ikke blive ved med at fryse eller flygte, og risikoen for, at kampen bliver irrationel, vokser. Der kan gå lang tid, før situationen normaliseres helt. Derfor handler det i første omgang ikke om at lede efter en sikker og stabil situation, som mange måske vil føle trang til, men snarere om at lede efter tillid til sin egen og omgivelsernes evne til at navigere hensigtsmæssigt igennem en usikker tid.

I forhold til arbejdspladsen betyder det, at både den enkelte medarbejder og teamet ikke skal bruge al energi på at få utrygheden overstået, men på at hjælpe hinanden med at finde gode måder at være i situationen på, som den er her og nu.
Tre gode råd til at arbejde konstruktivt og rationelt med at navigere i usikkerhed – for dig som medarbejder og teamet

1. Tag oplevelsen af kontrol tilbage:

Kontrollen over hele situationen kan vi ikke opnå – hverken nu eller senere – men vi kan øve os i at have fokus på de ting, vi har indflydelse på. For eksempel vores eget helbred. Vi kan sørge for at bevæge os, spise sundt og fastholde vores soverutiner.

På arbejdet kan vi for eksempel tage en pause hver time, rejse os op og strække os. Det ændrer ikke ved det store billede, men ved at tænke på det som aktive strategier, kan det give os en følelse af at have indflydelse over noget, som er vigtigt.

2. Forebyg konflikter – accepter forskelligheden:

På arbejdspladsen er det en god ide at få fælles viden om, hvilke reaktioner der typisk kan opstå. Husk at I kan have helt forskellige oplevelser af den samme situation, som igen kan medføre forskellige reaktioner.

Der er ikke nogen reaktioner, der er mere valide end andre – de er bare forskellige. At have en fælles forståelse af de forskellige reaktioner kan ofte gøre det lettere at være rummelige over for hinanden. Så træd et skridt tilbage, hvis din kollega bliver irrationel og tæl til 10 i stedet for straks at gå ind i konflikten. Og overvej, om du selv er irrationel.

3. Genvind oplevelsen af indflydelse – sammen:

Nogle har behov for at tale om det, der er svært – andre vil bare gerne videre. Det kan være godt at sætte grænser i samarbejdet, så de bekymrede og negative tanker ikke tager overhånd.

I kan for eksempel aftale at afsætte 10 minutter i starten af et møde til at tale om det, der bekymrer jer. Måske kan din leder give nogle svar – måske ikke. I en tid med megen usikkerhed kan vi ikke altid få de faste rammer og den forudsigelighed, vi ønsker – det gælder også fra vores leder.

Når de ti minutter er gået, kan I fokusere på, hvordan I sammen som team kan genvinde en oplevelse af indflydelse og kontrol. Coronakrisen og dens konsekvenser kan I ikke nødvendigvis gøre noget ved, men det er vigtigt at drøfte, hvad I så kan gøre.

Hvilke opgaver vil hjælpe jer videre? Er der nye arbejdsmåder – for eksempel digitale – I skal have mere fokus på? Er der nye løsninger, der skal udvikles?​

​Fra automatisk reaktion til konstruktiv handling

Når I både hver for sig og sammen fastholder et fokus på, hvilke reaktioner der er på spil, og hvordan I kan handle konstruktivt, undgår I at forblive låst i kroppens automatiske reaktioner – frys, flygt, kæmp. I håndterer usikkerheden og truslen mere konstruktivt og kan fordele jeres energi og ressourcer.


Vi kan ikke nødvendigvis komme tilbage til en forudsigelig og tryg hverdag foreløbigt, men vi kan opnå tryghed i at vide, hvordan vi skal navigere og tage oplevelsen af kontrol tilbage.

Denne artikel blev publiceret i Alt om Psykologi i marts 2020. Artiklen er skrevet af Helle Folden Dybdahl, chefpsykolog i PPclinic og specialist i arbejds- og organisationspsykologi.

Skal vi også hjælpe dig?​

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3369 0966

Er du allerede patient?
​Ring eller skriv til os via Selvbetjeningen.

For øvrige henvendelser

Send en besked, så kontakter vi dig snarest muligt.

Ønsker du at blive kontaktet af en bestemt afdeling? (valgfrit)
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Når d​u skriver til Aleris PP, behandler vi dine personoplysninger som beskrevet i vores Persondatapolitik.

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og speciallæger i psykiatri.

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, børn og unge godt igennem det, der føles svært.

​Landsdækkende

Klinikker i København, Aarhus, Vejle og Esbjerg samt mulighed for videokonsultation.​

​Sådan har andre fået hjælp

Othilde, Trustpilot

Hvis man på ét eller andet tidspunkt i livet får brug for enten psykolog- eller psykiatrisk støtte, men føler at man ”løber panden mod en mur”, når man forsøger at få en henvisning – eller får at vide, at man kan få en tid om 3-4 måneder, så er Aleris PP et sted, der er startet, med henblik på at nå de mennesker, som ”går til” på ventelisterne.


​Aleris PP har korte ventelister, og MEGET kompetente medarbejdere, som for mit vedkommende har reddet mit liv."​

Far til dreng på 10 år

”Vi er simpelthen så glade for, at det går så godt for vores søn nu. Forløbet hos Aleris PP har været en rigtig god oplevelse og en stor hjælp.”

Fra Aleris PPs seneste tilfredshedsundersøgelse

”Det er rigtig praktisk, at I har så stort et hus, så man kan vælge mellem flere behandlere og kun behøver at gå ét sted hen.

 
​Desuden er det nemt at komme til, og stedet er pænt, rent og professionelt. Det betyder alt sammen noget for totaloplevelsen.”

Trine, mor til gymnasieelev

”Min søn har været i behandling i Aleris PP for angst. I dag er han fuldstændig angstfri og nyder livet i 2.g. 


Vi er evigt taknemmelige over, at vi fik anbefalet en børnepsykiater fra Aleris PP, da han uden tvivl har haft en afgørende betydning for, at min søn har kunnet arbejde sig selv ud af sygdommen og har fået værktøjer at arbejde med, så han i dag lever et helt almindeligt ungdomsliv.”

Aleris PP​  |  ​Telefontid: Man. – fre. kl. 9.00 - 15.00 Telefon: 3369 0966  |  CVR: 26850495

Find os i København

Aleris PP København

Ørnegårdsvej 16

2820 Gentofte​​

Find vej på Google Map​

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Aarhus

Aleris PP Aarhus

Klamsagervej 35A

8230 Aabyhøj

Find vej på Google Map

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Vejle

Aleris PP Vejle

Hjulmagervej 8B

7100 Vejle​​

Find vej på Google Map​

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Esbjerg

Aleris PP Esbjerg

Bavnehøjvej 6, st.

6700 Esbjerg

Find vej på Google Map​

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os online

✓ Ingen transporttid

✓ Let tilgængeligt og fleksibelt

✓ Professionel hjælp uanset geografi

logo_hvid

© Aleris Danmark. Aleris Danmark omfatter Aleris A/S (CVR-nr. 71017516) og Aleris Ringsted (CVR-nr.​ 25317181)