Ensom og anderledes? Hvordan uopdaget autisme kan påvirke dit voksenliv

Forestil dig, at du igennem hele dit liv har oplevet dig anderledes og misforstået af andre. At du, selvom du gør dig umage, oplever at det er svært og til tider akavet at begå dig socialt. At du har kæmpet med at fastholde sociale relationer og uddannelse/arbejde, men alligevel oplever at det er meget svært at overskue, fordi det gør dig træt og dræner dig for energi. Forestil dig, at du som voksen finder ud af, at du har autismespektrumforstyrrelse - også kaldet autisme.

Det er virkeligheden for nogle af de mennesker, børne- og ungdomspsykolog Victoria Wohlert møder i sit arbejde. Her fortæller hun, hvorfor autisme i nogle tilfælde ikke bliver opdaget i barndommen, og hvad man kan gøre, hvis man har mistanke om, at man selv eller en pårørende kunne have diagnosen.

Emma var 21 år, da hun fandt ud af, at hun havde autismespektrumforstyrrelse. Egentlig troede hun, at hun havde angst eller var deprimeret. Men en samtale om Emmas opvækst viste, at hun gennem barndommen har haft det svært i det sociale. Emma var dog rigtig dygtig til at skjule, hvor svært hun havde det, hvilket betød at hendes omgivelser ikke opdagede det kaos, Emma følte indeni og levede med hver dag. ”Det er ikke usædvanligt, at mennesker med autisme formår at camouflere og kompensere for de autistiske vanskeligheder”, fortæller Victoria Wohlert. ”For de fleste bliver belastningen i hverdagen med tiden for stor, hvilket medfører at boblen på et tidspunkt brister. Mange med en uopdaget og camoufleret autisme udvikler belastningssymptomer såsom angst eller depression i takt med at de ydre krav stiger. Men hvis livskvaliteten og trivslen skal øges, er det vigtigt at behandle de grundlæggende vanskeligheder, og ikke udelukkende de sekundære angst- og depressionssymptomer.”

Hvordan kommer uopdaget autisme typisk til udtryk for de mennesker, du møder i klinikken?

”Ligesom med andre diagnoser kan autisme se ud på mange måder,” fortæller Victoria. ”Det er for eksempel en udbredt misforståelse, at mennesker med autismespektrumforstyrrelse ikke kan have lyst til at være sociale eller ikke kan have øjenkontakt. Ofte kan mennesker med en camoufleret autisme i et vist omfang klare sig i sociale situationer, idet de bevidst forsøger at analysere sig frem til, hvordan de skal begå sig. Derfor kan man sjældent se på dem, at de er på overarbejde og bliver drænede og overbelastet i det sociale. Mange med uopdaget autisme oplever, at de bruger meget energi på at gennemskue og forstå de sociale spilleregler, fordi de har svært ved at afkode og aflæse den sociale situation intuitivt”, fortæller Victoria. Man kan derfor sige, at det typisk er på det sociale område mennesker med autismespektrumforstyrrelse oplever udfordringer.

Emma på 21 år har altid følt sig anderledes og ensom. Hun beskriver selv, at hun føler sig lidt som et rumvæsen. Hun kan godt lide at tage i biografen med sine venner, men hun siger altid nej tak til at tage med på café efterfølgende, fordi det er udmattende at skulle smalltalke og være social uden at der er en konkret aktivitet at være social omkring. Forud for et socialt arrangement gør hun sig grundige overvejelser over, hvad hun skal sige og gøre, samt hvad andre forventer af hende. Emma kan bedst lide at mødes omkring noget konkret, f.eks. en interesse fremfor at mødes ”bare for at mødes”. Emma har koblet sig på en veninde på sit hold på studiet. Hun observerer og forsøger at kopiere venindens adfærd og til dels hendes interesser. Emma har lagt mærke til, at når veninden skal tænke, eller når hun undrer sig, så rynker hun brynene – så det gør Emma også. Emma er begyndt at smile, når der er noget hun ikke forstår f.eks. en vittighed. Emma oplever at de andre så ikke opdager, at hun ikke er helt med.

Hvorfor opdager man ikke altid autismen i barndommen eller ungdommen?

”Børn og unge med camoufleret autisme kan være gode til at tilpasse sig den situation, de er i. De kan være tilbageholdende, afventende eller passive i sociale sammenhænge og følge de andre ved f.eks. kopiere deres sprog, adfærd og interesser”, fortæller Victoria. Sådan var det med Emma, som Victoria så i klinikken for nylig. ”Da Emma var barn og havde frikvarter i skolen, var det ofte de andre, der gav hende en rolle, når de skulle lege. Når de skulle sjippe, var det ofte Emma, der holdt sjippetorvet i stedet for at hoppe med. Emma klarede sig godt rent fagligt i skolen og passede sine ting. Lærerne beskrev Emma som en sød, høflig og pligtopfyldende pige, som ikke gjorde meget væsen af sig. Idet hun koblede sig på og kopierede de andre, fremstod hun ikke påfaldende anderledes. Emma husker, at hun ofte var meget udkørt efter en skoledag og havde behov for at trække sig og lade op alene."

Hvad gør man, hvis man har mistanke om, at man selv eller ens teenager har skjult autisme?

”Hvis man har mistanke om, at man har autisme, kan det være en god ide at søge information om autisme eller autismespektrumforstyrrelse på internettet, og se om man kan genkende sig selv i nogle af de symptomer, der beskrives. Hvis du kan det, er det en god ide at kontakte en psykolog eller en psykiater med viden om og erfaring indenfor autismeområdet, så du kan få en professionel vurdering og udredning. Beskriv de konkrete vanskeligheder for behandleren, og fortæl om, hvilke fællestræk du oplever.”

Da Emma fik diagnosen autismespektrumforstyrrelse, oplevede hun at det var en lettelse at få en forklaring på, hvorfor hun har skullet kæmpe og have det så svært. Det har været godt at få viden om, hvordan hendes autisme kommer til udtryk samt at få konkrete redskaber til at håndtere vanskelighederne. Emma havde brug for hjælp til at udvikle strategier, der kunne hjælpe hende i hverdagen både socialt og praktisk. Emma fik tilknyttet en mentor på studiet, som kunne hjælpe hende med at strukturere. Hun er blevet bedre til at vurdere, hvornår hun skal være social, og hvornår hun har behov for at trække sig. Emma er begyndt at bruge sin mor til at ”oversætte” sociale sammenhænge, når hun har svært ved at forstå, hvad der sker. På autismefora på internettet har Emma ligeledes taget kontakt til andre unge, som har nogle af de samme interesser og udfordringer som hende. Emma oplever, at hun derfor ikke føler sig lige så ensom og ked af det som før.

Artiklen er skrevet på baggrund af et interview med børne- og ungdomspsykolog Victoria Wohlert d. 4. november 2020

Læs mere om vores ydelser:

Skal vi også hjælpe dig?

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3637 2800

mandag-fredag 9-15

Er du allerede patient?

Ring eller skriv til os via Selvbetjeningen

Afbud skal meldes på telefon senest dagen før inden kl. 15.

Find din afdeling

Ofte stillede spørgsmål

Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og psykiatere.

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, unge og børn godt igennem det, der føles svært.

Nemt, uanset hvor du bor

Mød os online eller på klinikker rundt om i landet.

Sådan har andre fået hjælp

Othilde, Trustpilot

Hvis man på ét eller andet tidspunkt i livet får brug for enten psykolog- eller psykiatrisk støtte, men føler at man ”løber panden mod en mur”, når man forsøger at få en henvisning – eller får at vide, at man kan få en tid om 3-4 måneder, så er Aleris PP et sted, der er startet, med henblik på at nå de mennesker, som ”går til” på ventelisterne.

Aleris PP har korte ventelister, og MEGET kompetente medarbejdere, som for mit vedkommende har reddet mit liv."

Far til dreng på 10 år

”Vi er simpelthen så glade for, at det går så godt for vores søn nu. Forløbet hos Aleris PP har været en rigtig god oplevelse og en stor hjælp.”

Fra Aleris PPs seneste tilfredshedsundersøgelse

”Det er rigtig praktisk, at I har så stort et hus, så man kan vælge mellem flere behandlere og kun behøver at gå ét sted hen.

Desuden er det nemt at komme til, og stedet er pænt, rent og professionelt. Det betyder alt sammen noget for totaloplevelsen.”

Trine, mor til gymnasieelev

”Min søn har været i behandling i Aleris PP for angst. I dag er han fuldstændig angstfri og nyder livet i 2.g.

Vi er evigt taknemmelige over, at vi fik anbefalet en børnepsykiater fra Aleris PP, da han uden tvivl har haft en afgørende betydning for, at min søn har kunnet arbejde sig selv ud af sygdommen og har fået værktøjer at arbejde med, så han i dag lever et helt almindeligt ungdomsliv.”

Aleris PP er en del af Aleris Danmark. Med mere end 150 psykologer og 25 psykiatere er vi Danmarks førende private tilbud inden for psykologi og psykiatri. Du finder os både online og på klinikker rundt om i landet. Med skræddersyede forløb hjælper vi dig til en hurtig udredning eller behandling, når livet bliver svært.