At leve med uopdaget ADHD: Når de usynlige piger bliver voksne

Mænd får stillet diagnosen ADHD tre gange hyppigere end kvinder, og man har længe ment, at mænd oftere blev ramt. Det har betydet, at mange piger og kvinder har gået i årevis med uopdaget ADHD. Speciallæge i psykiatri, Jesper Karle, forklarer, hvorfor det er vigtigt at kigge på køn, når man taler om ADHD, og hvorfor så mange piger og kvinder går under radaren

Det er desværre et faktum, at kvinder med ADHD ofte bliver spottet meget sent. Ofte alt for sent. ADHD er én og samme tilstand, uanset om den rammer mænd eller kvinder. Men dens udtryksform kan være meget forskellig. Vi skal være varsomme med generaliseringer i retning af ’sådan ser det ud hos kvinder’ eller ’sådan ser det ud hos mænd.’ Men en udbredt erfaring er alligevel, at ADHD hos kvinder kan se meget anderledes ud, end den mere udadvendte og hyperaktive adfærd, som ADHD ofte forbindes med. Derfor går piger og kvinder med ADHD ofte under radaren.

ADHD står for attention deficit hyperactivity disorder, og kaldes ofte for en opmærksomhedsforstyrrelse på dansk. Selvom navnet peger på, at mennesker med ADHD kan have svært ved at fastholde opmærksomheden, handler det i praksis ofte om, at det kan være svært for en person med ADHD at regulere sin opmærksomhed. Dette kan gøre det svært for personen at planlægge, huske ting, fokusere, prioritere sin opmærksomhed og kontrollere sine impulser.​

Den stille ADHD

Der er gode grunde til, at man kan overse ADHD. Mange piger og kvinder med ADHD har den stille variant, dét nogle kalder ADD, hvor man sletter H’et for hyperaktivitet. Man kan diskutere, om det er meningsfuldt at dele det op i ADHD og ADD. Langt de fleste med ADD har også en hyperaktivitet, men det er en ’usynlig’ hyperaktivitet, f.eks. tankemylder, indre uro, dagdrømmeri og rastløshed. Den indre uro bliver ikke synlig, fordi personen – pigen - har lært at sidde stille og kompensere for den. For at bruge en grov forenkling er mange piger med ADHD dem, der sidder og kigger ud ad vinduet og dagdrømmer i stedet for at følge med i undervisningen. De går let under radaren i en klasse, hvor der måske er fem drenge, der er meget aktive og fylder meget i undervisningen og i frikvartererne.​

At leve livet i inderbanen

Det er ikke kun i barndommen, at ADHD kan have en betydning for trivsel og udvikling. De stille kvinder med uopdaget ADHD fungerer på et ringere niveau, end de ellers ville. Blandt gruppen af udiagnosticerede er der en overhyppighed af ledighed, misbrug, uarbejdsdygtighed – de lever i inderbanen, de får ikke nok ud af livet.

Derudover kan de gå med meget uopdaget lidelse, som man ærgrer sig over, først bliver set alt for sent: fysiske helbredsproblemer, problemer med spiseforstyrrelse, søvnproblemer, døgnvariation og uheldige adfærdsmønstre. De kan også opleve psykiske symptomer, som kan blive tolket som f.eks. personlighedsforstyrrelse, depression eller angst. Statistisk set har voksne kvinder med ADHD ofte en anden psykiatrisk diagnose sammen med ADHD, og det er ofte den anden diagnose, som volder flest synlige problemer. Det kan virke som et slør, der gør, at man ikke får øje på selve den underliggende ADHD. 

Man skal have de rigtige behandlerbriller på

​Her skal vi som behandlere være vågne. Når symptomerne begynder at overlappe, og behandlingen ikke giver de ønskede resultater, bliver det klart, at der er noget andet på spil. Når vi møder nogen, der har et atypisk sygdomsbillede, hvor vi måske har behandlet for depression eller angst, men det ikke har virket, så skal vi rejse flaget. Og det gør vi også.

Inden for de seneste år har der været flere piger og kvinder, særligt i den sene teenagealder og det tidlige voksenliv, hvor vi har set en form for rigid, hårdnakket angst, der har været atypisk. Hvor samtaleterapi og behandling med antidepressiv medicin ikke har virket tilstrækkeligt. Når man går systematisk til værks, dukker det op, at her ligger der en underliggende opmærksomhedsforstyrrelse. Symptomerne kan have været der, men man skal have de rigtige briller på for at se dem, når andre problemer slører billedet. Heldigvis er der både i samfundet og blandt os fagprofessionelle, der udreder, en stigende opmærksomhed på de forskellige udtryk, diagnosen kan have. Derfor bliver vi bedre og bedre til at sætte ind i tide med den rigtige hjælp.

Kultur, kønsroller og konsekvenser

​Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan kan det være, at der er så stor forskel på billedet af ADHD, når man kigger på mænd og kvinder.

Det handler i nogen grad om biologi og kønshormoner, men i lige så høj grad om kultur. Hvis man siden barnsben har fået at vide, at man skal sidde stille, og at det får konsekvenser, hvis man ikke gør, så lærer man at kontrollere sig. Piger har måske i højere grad fået at vide, at det ikke er foreneligt med ’pigeoptræden’, at de løber ud og klatrer i træer, mens drengene i højere grad er blevet opmuntret til den type adfærd. Det hænger sammen med kønsopfattelser og typisk ”feminin” versus ”maskulin” adfærd. Så i stedet for at vende uroen udad, vender pigerne den rastløshed, som deres ADHD giver dem, indad. Det resulterer i det, nogle kalder den stille ADHD og de ”usynlige” piger.

Den gode nyhed er, at vi bliver bedre til at spotte ADHD i alle dens former. Der er kommet en stigende opmærksomhed i psykiatrien, hos psykologer og læger, som betyder, at færre piger og kvinder må gå længe med uopdaget ADHD. Jo tidligere vi bliver opmærksomme på tilstedeværelsen af ADHD, desto hurtigere og bedre kan vi hjælpe og støtte pigerne og kvinderne, så vi ikke risikerer, at de forbliver usynlige.

Artiklen er udarbejdet på baggrund af et interview med Jesper Karle, speciallæge i psykiatri og direktør i PPclinic, oktober 2021.

Hvis du er interesseret i, hvor du kan få mere viden om ADHD hos kvinder, kan du læse Jesper Karles anmeldelse af bogen ADHD hos piger og kvinder af Lotta Borg Skovlund i Ugeskriftet for læger.

​Skal vi også hjælpe dig?

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?​

Ring til os på 3369 0966.

Er du allerede patient?
​Ring eller skriv til os via Selvbetjeningen.

For øvrige henvendelser

Send en besked, så kontakter vi dig snarest muligt.

 
 
 
 
Ønsker du at blive kontaktet af en bestemt afdeling? (valgfrit)


Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Når d​u skriver til PPclinic, behandler vi dine personoplysninger som beskrevet i vores Persondatapolitik.

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og speciallæger i psykiatri.

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, børn og unge godt igennem det, der føles svært.

​Landsdækkende behandlingstilbud

Klinikker i København, Aarhus og Vejle og mulighed for videokonsultation.​

​Sådan har andre fået hjælp

Othilde, Trustpilot

Hvis man på ét eller andet tidspunkt i livet får brug for enten psykolog- eller psykiatrisk støtte, men føler at man ”løber panden mod en mur”, når man forsøger at få en henvisning – eller får at vide, at man kan få en tid om 3-4 måneder, så er PPclinic et sted, der er startet, med henblik på at nå de mennesker, som ”går til” på ventelisterne.

​PPclinic har korte ventelister, og MEGET kompetente medarbejdere, som for mit vedkommende har reddet mit liv."​

Far til dreng på 10 år

”Vi er simpelthen så glade for, at det går så godt for vores søn nu. Forløbet hos PPclinic har været en rigtig god oplevelse og en stor hjælp.”

Fra PPclinics seneste tilfredshedsundersøgelse

”Det er rigtig praktisk, at I har så stort et hus, så man kan vælge mellem flere behandlere og kun behøver at gå ét sted hen.
​Desuden er det nemt at komme til, og stedet er pænt, rent og professionelt. Det betyder alt sammen noget for totaloplevelsen.”

Trine, mor til gymnasieelev

”Min søn har været i behandling i PPclinic for angst. I dag er han fuldstændig angstfri og nyder livet i 2.g. Vi er evigt taknemmelige over, at vi fik anbefalet en børnepsykiater fra PPclinic, da han uden tvivl har haft en afgørende betydning for, at min søn har kunnet arbejde sig selv ud af sygdommen og har fået værktøjer at arbejde med, så han i dag lever et helt almindeligt ungdomsliv.”

PPCLINIC ApS​  |  ​Telefontid: Man. – fre. kl. 9.00 - 15.00 Telefon: 3369 0966  |  CVR: 26850495

Find os i København

PPclinic København

Ørnegårdsvej 16

2820 Gentofte​​

Find vej på Google Map

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Aarhus

PPclinic Aarhus

Klamsagervej 35A

8230 Aabyhøj

Find vej på Google Map

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Vejle

PPclinic Vejle

Hjulmagervej 8B

7100 Vejle​​

Find vej på Google Map

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os online

✓ Ingen transporttid

✓ Let tilgængeligt og fleksibelt

✓ Professionel hjælp uanset geografi

Læs mere her »