At skabe et godt arbejdsmiljø for dine medarbejdere, så de trives og performer, er en central del af lederjobbet. Men din egen trivsel som leder er også vigtig og spiller en afgørende rolle for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Når du som leder tager vare på din egen trivsel, er du med til at påvirke din arbejdsplads i en positiv retning og påvirke din egen mulighed for at være den bedste version af dig selv. Trives du, trives dit team.
Ledelsesrollens krydspres
Mental trivsel, performance og arbejdsmiljø er interessante temaer for alle os, der går på arbejde i et komplekst og hurtigt forandrende samfund. Men der er noget særligt på spil i forhold til lederrollen, fordi lederen arbejder i et konstant krydspres med mange modsatrettede krav; Arbejdstiden, kompleksiteten og antallet af opgaver stiger. Der er krav til leverance, tid og økonomi. Det forventes, at lederen fleksibelt kan arbejde med andres følelser, adfærd og kommunikation og samtidig moderere og dosere sin egen. Kunder, stakeholders, interessenter, teams – lederen skal være skarp i sin kommunikation både opadtil, udadtil, indadtil og nedadtil i organisationen. Og til sidst – men bestemt ikke mindst - er det grundlæggende vilkår, at når man sidder i ledelse, så har man også valgt, at man har en travl kalender og mange ting i spil.
Det er en delikat balancegang. På den ene side skal lederen give rigtig meget af sig selv for at lykkes. På den anden side er det derfor ekstra vigtigt at tanke op og have et godt energiregnskab, så tingene forbliver i balance. Fordi lederens trivsel, performance og balance er altafgørende for teamets trivsel, performance og balance.
Og det er noget af det, der gør lederrollen særligt interessant, når vi taler om mental trivsel og bagsiden af det, nemlig stress. I mange år har det heddet sig, at hvis ikke du kan klare mosten som leder, eller der er bøvl med dig, så må du om i køen til de 500 andre medarbejdere, der stod i kø til stillingen. Det bliver ikke ved med at gå. Vi kan se i dag, at de organisationer, der for alvor klarer sig i denne meget omskiftelige verden, er dem, der også har øje på lederens trivsel og mulighed for performance.
6 gode råd til bedre balance og mere trivsel i ledelsesrollen
1. Dine relationer er altafgørende: dyrk dem og styrk dem
En af de ting, som er vigtig – måske endda altafgørende - for lederens trivsel og performance, er relationer. Forestil dig en stor cirkel med fire punkter, som repræsenterer relationen til Kunderne, Teamet, Nærmeste leder og Ledergruppen, dvs. dine kollegaer ind i ledelseslaget. I midten finder du det vigtigste – dig selv.
Alle disse relationer er vigtige at dyrke og styrke. Et godt sted at starte er ved relationen til din nærmeste leder. Som leder bliver du nemlig også ledet, og relationen kræver respekt, tillid og klarhed over jeres gensidige forventninger til hinanden. Hvornår har du som leder den fulde kompetence - og hvornår ligger ansvaret hos din egen leder eller hos dine lederkolleger? Hvornår er det OK at bede om støtte og råd - og hvornår forventes du at kunne lede på egen hånd? Det kan have stor indflydelse på trivslen, hvis det er uklart, hvor ansvaret ligger, og hvordan beslutningsprocesserne i organisationen forløber. Derfor er dialog, forventningsafstemning og klare aftaler med din nærmeste leder en af nøglerne til din trivsel.
2. Hav fokus på psykologisk tryghed
Psykologisk tryghed beskriver en kultur, hvor vi som medarbejdere og ledere tør pege på fejl, tvivl og usikkerhed – og deler disse, fordi vi føler os sikre på, at vi ikke bliver sanktioneret, nedgjort eller straffet. Er der psykologisk tryghed på din arbejdsplads? Kan man være åben, sårbar, stille spørgsmål og dele følelser? Føle sig respekteret og rummet? Psykologisk tryghed er en afgørende faktor for succes, resultater og ikke mindst trivsel – for dit team, ledelsesgruppen og for dig selv. En høj psykologisk tryghed understøtter innovation og kreativitet, læring af fejl og øget engagement.
3. Din stressrespons: lyt til krop og sind
Stressresponsen er et sæt af ekstra gear, som vi alle sammen har, og som gør os i stand til at yde ekstra i pressede perioder. Det er din stressrespons, der giver dig et boost, når du fx skal nå en vigtig deadline på arbejde eller jonglere hentetider og børnepasning i en travl hverdag. Bagsiden af stressresponsen er, at hvis vi igennem længere tid kører med for meget pres og i for højt gear, risikerer vi at blive syge af det.
I ledelsesrollen er det ofte nødvendigt at trykke på speederen og komme op i gear. Men det er også nødvendigt at kunne sagtne farten, så vores krop og sind kan restituere. Derfor skal vi øve os i at styre farten, så vi kan bevæge os smidigt fra lavt gear i grøn zone til gul og rød zone - og tilbage igen. Dine stresssymptomer er dine advarselslamper, der råder dig til at sænke farten, i dag, i morgen eller i weekenden. Øv dig i at lægge mærke til, hvornår du selv befinder dig i den grønne og gule zone, og hvornår du går og spænder op i rød zone. Man kan godt holde til at være i rød zone i en periode, hvis man har strategier til at komme ned i gear igen. Uden de gode strategier kan vi komme til at sidde fast i de høje gear, hvor vi knokler løs uden at stoppe op – og på et tidspunkt bliver vi fanget i det. Det er det, vi kan kalde klinisk stress. Vi skal altså tilstræbe en balance mellem det, der nærer og det, der tærer.
Læs mere om stressresponsen og hvordan du kan lære at bruge den til din fordel.
4. Mærk dig selv: Hop ikke i floden - bliv på bredden
Som ledere oplever vi andres mistrivsel, og her er det vigtigt at støtte og hjælpe, men samtidig skal vi også passe på os selv. Hvis andre er hoppet i floden af stress, irritation, ængstelighed og konflikt, er det vigtigt, at vi ikke også plumper i. Når først vi ligger i det vilde, brusende vand, kan vi hverken hjælpe andre eller os selv – så bliver vi en del af udfordringen frem for en del af løsningen.
Så det er vigtigt, at du øver dig i at blive på bredden, dvs. passe på dig selv, før du forsøger at passe på andre. Naturligvis får vi alle sammen våde fødder en gang imellem. Selvfølgelig mærker vi efter en heftig uge, at vi har brug for weekend. Og det er her, du skal sørge for at geare ned.
5. Check dit mindset: hvordan reagerer du på et ubehag?
Ledelse er en stor opgave. Det er ikke nemt at bedrive god ledelse, mange ledere påvirkes naturligt af dette. En fælde, vi skal passe på med at gå i, er at tro, at vi kan fikse udfordringer ved at kontrollere og arbejde os igennem dem. Så ender vi med at arbejde solen sort.
I stedet skal vi huske, at organisationer er komplekse og følelser er komplekse, og øve os i at være i det frem for at se det som noget, der kan og skal fikses. Øv dig i at se muligheder frem for problemer, så du ikke bliver fanget i din egen stressdynamik og i det, som du ikke lykkes med og som er svært. Der er ikke noget, man bare lige gør, men med fokus og støtte kan det lykkes at opøve det, man kalder negativ formåen, altså evnen til at tåle et indre ubehag.
6. Ja er lig nej: Vær opmærksom på, hvad du vælger til og fra
Når alt er lige vigtigt, er intet værdifuldt. En del af de ledere, vi møder, har rigtig meget på tallerkenen. De har så meget på den, at de har brug for et kæmpestort fad. De har øvet sig i mange år på virkelig at optimere – og nu har de så meget på fadet, at den sidste ært får det hele til at vælte. Derfor lyder rådet, at du skal være meget opmærksom på, hvad du vælger til – og fra. Når du siger ja til noget, siger du også nej til noget andet.
Det er vigtigt, at vi vælger til og fra med åbne øjne. Hvis vi tror, vi både kan arbejde 60-70 timer om ugen og samtidig være en perfekt mor eller far, så er der ikke noget at sige til, at vi segner. Det er en del af årsagen til, at så mange går ned med stress. Vi kan ikke holde til alt det, vi kan forestille os. Det betyder ikke, at vi ikke kan vælge karriere, familie, forhold og børn til. Men det kræver, at vi går ind i det med åbne øjne og svarer på kernespørgsmålet: ”Hvad vælger jeg til – og fra – og hvorfor”.