Kære pårørende - husk din egen iltmaske​

Hvis du er tæt på en person med et psykisk helbredsproblem, har du nok tænkt over, hvordan du bedst kan hjælpe: Ved at sende en sms? Ses oftere? Trække dig og give personen plads? Måske har du spekuleret så meget, at du har fået sværere ved at sove. Måske er det i perioder gået ud over dit humør og dit overskud. Psykolog Cathrine Mariager og speciallæge i psykiatri Jesper Karle fortæller, hvad du som pårørende kan gøre for at passe på dig selv - og hvilke faresignaler du skal være særligt opmærksom på.

Det kan virke kaotisk, uoverskueligt og ensomt, når én, man holder af, bliver ramt af et psykisk helbredsproblem. Man kan føle trang til at tilsidesætte sine egne behov: ”Det er jo ikke mig, der har det dårligt,” tænker man måske. Overvejelserne og tankerne vil ofte helt naturligt kredse om, hvordan man kan være den bedste hjælp for den med problemet.

Men det er vigtigt at huske, at man som pårørende også selv kan stå i en krisesituation, fordi ens virkelighed er blevet forandret. Man kan være i sorg og have svært ved at finde fodfæstet, samtidig med at man gerne vil hjælpe den sårbare. Derfor er det ekstra vigtigt, at du som pårørende skaber rum til også at passe på dig selv. Her er tre konkrete råd til, hvad du skal være opmærksom på: 

Råd 1: Spørg, hvad den sårbare har brug for

Hvis du er i tvivl om, hvad du kan gøre for at hjælpe din ven/ægtefælle/forælder, så spørg ham eller hende. På den måde ved du, hvad han/hun har brug for, mens du samtidig kan tage vare på dine egne behov. Det kan være en svær samtale, og måske ved den sårbare ikke selv, hvad han/hun har brug for hjælp til. Derfor kan det være en god ide at forberede, hvad du gerne vil sige på forhånd og være så konkret som muligt. Find et tidspunkt at tale sammen på, hvor I begge er rolige og har rum til samtalen. Lyt til den sårbare, og spørg hellere ind én gang for meget end én gang for lidt, hvis der er noget, som du ikke forstår.

Husk, at det er bedre at sige noget klodset eller ”forkert” end ikke at sige noget overhovedet.

Råd 2: Husk at dyrke det andet i tilværelsen

Den person, du er pårørende til, er ikke kun ”den med udfordringerne”, og du er ikke kun ”den pårørende”. I er begge hele mennesker, og udfordringerne er kun en del af jeres relation, og hvem I er. Husk derfor at have fokus på de ting i jeres relation, som ikke handler om psykisk sårbarhed. Det kan være, at I begge er glade for at gå ture, at I har en fælles interesse i fodbold, eller at der kommer en film, som I begge gerne vil se.

Find helhedsperspektivet – hvem er du uden for relationen – og hvem er I sammen, når det ikke handler om det psykiske helbredsproblem?

Råd 3: Vær opmærksom på de psykiske faresignaler hos dig selv

Bekymringer er helt normale, når man er pårørende til en person med et psykisk helbredsproblem. Men det er vigtigt at være opmærksom, hvis du oplever, at dine bekymringer skifter karakter og begynder at påvirke din hverdag negativt. Det kan være, at du har sværere ved at overskue din hverdag end normalt. Måske er du mere kortluntet eller ked af det, end du plejer, og du sover dårligt om natten. Du oplever måske, at du er begyndt at trække dig socialt. Alt sammen er eksempler på faresignaler, som det er særligt vigtigt at være opmærksom på. Hvis du selv oplever at blive meget ked af det og have det dårligt i forbindelse med rollen som pårørende, så kan du overveje, om du har brug for at tage en samtale med din læge eller en psykolog.

En psykolog kan hjælpe dig med at håndtere de tanker og følelser, der følger med som pårørende. Hos en psykolog vil du lære, at man ikke skal være superhelt som pårørende.

Læs mere om, hvordan psykologen hjælper dig i rollen som pårørende

Savner du støtte i rollen som pårørende?

PPclinics erfarne psykologer hjælper dig med de tanker og problemstillinger, som fylder særlig meget hos pårørende.

Mød Emil – en pårørende

Emil er kæreste med Ida, der i store dele af sit liv har kæmpet med angst. I perioder går det helt okay, men indimellem blusser angsten op, og gør det svært for Ida at få hverdagen til at hænge sammen. I de perioder, hvor angsten fylder meget for Ida, er Emil også meget påvirket. Han får svært ved at koncentrere sig på arbejdet, fordi tankerne hele tiden presser sig på. Om natten har han svært ved at sove, fordi han vender og drejer sig, mens han forsøger at komme på, hvordan han kan hjælpe Ida: Han er bange for, at han ikke gør nok, men han er også bange for, at han overskrider Idas grænser, hvis han begynder at spørge ind til angsten. Han dropper aftaler med vennerne, fordi han er bekymret for, at Ida får det dårligt, mens han er afsted.

Mens Ida har det dårligt, går hun i behandling hos en psykolog. En dag foreslår psykologen, at hun kan tage Emil med til en samtale, og det siger Emil ja til. De to taler med psykologen om deres relation, og efter samtalen tager Emil og Ida en snak om, hvad Ida har brug for fra Emil: Hvornår skal Emil være der med hjælp og støtte, og hvornår skal han træde tilbage og lade hende klare tingene selv? Emil siger også til Ida, at han savner at bruge tid sammen med hende, hvor de to hygger sig og bare er kærester. Han forslår, at de kan genoptage deres ugentlige filmaften, som de begge på det sidste har glemt at sætte tid af til.

Efter deres samtale føler Emil sig mere sikker på, at han gør det rigtige for at hjælpe Ida. Selv om han stadig synes, at det er svært, at Ida har angst, så glemmer han ikke sig selv og sine egne behov. Og selv om det ikke løser alting, så er det et skridt på vejen, for at Emil kan passe bedst muligt på sig selv og Ida.

Emil er et eksempel på en pårørende, der ”tog iltmasken på”. Det kan føles forkert at prioritere sig selv først, når man står tæt på et menneske, der er sårbart og har brug for hjælp. Med iltmasken på er man en bedre pårørende: Man kan lettere bevare den realistiske optimisme og være en motivationskilde for den sårbare, samtidig med at man ikke selv taber pusten undervejs.​

Denne artikel er skrevet på baggrund af webinaret ”Du er vigtig! – webinar for dig, som er pårørende til en person med psykiske udfordringer”, som blev afholdt 3. februar 2022 af psykolog Cathrine Mariager og speciallæge i psykiatri Jesper Karle. 

Sådan kan en psykolog hjælpe dig som pårørende

Skal vi også hjælpe dig?​

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3369 0966

Er du allerede patient?
​Ring eller skriv til os via Selvbetjeningen.

For øvrige henvendelser

Send en besked, så kontakter vi dig snarest muligt.

 
 
 
 
Ønsker du at blive kontaktet af en bestemt afdeling? (valgfrit)



Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Når d​u skriver til Aleris PP, behandler vi dine personoplysninger som beskrevet i vores Persondatapolitik.

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og speciallæger i psykiatri.

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, børn og unge godt igennem det, der føles svært.

​Landsdækkende

Klinikker i København, Aarhus, Vejle og Esbjerg samt mulighed for videokonsultation.​

​Sådan har andre fået hjælp

Othilde, Trustpilot

Hvis man på ét eller andet tidspunkt i livet får brug for enten psykolog- eller psykiatrisk støtte, men føler at man ”løber panden mod en mur”, når man forsøger at få en henvisning – eller får at vide, at man kan få en tid om 3-4 måneder, så er Aleris PP et sted, der er startet, med henblik på at nå de mennesker, som ”går til” på ventelisterne.


​Aleris PP har korte ventelister, og MEGET kompetente medarbejdere, som for mit vedkommende har reddet mit liv."​

Far til dreng på 10 år

”Vi er simpelthen så glade for, at det går så godt for vores søn nu. Forløbet hos Aleris PP har været en rigtig god oplevelse og en stor hjælp.”

Fra Aleris PPs seneste tilfredshedsundersøgelse

”Det er rigtig praktisk, at I har så stort et hus, så man kan vælge mellem flere behandlere og kun behøver at gå ét sted hen.

 
​Desuden er det nemt at komme til, og stedet er pænt, rent og professionelt. Det betyder alt sammen noget for totaloplevelsen.”

Trine, mor til gymnasieelev

”Min søn har været i behandling i Aleris PP for angst. I dag er han fuldstændig angstfri og nyder livet i 2.g. 


Vi er evigt taknemmelige over, at vi fik anbefalet en børnepsykiater fra Aleris PP, da han uden tvivl har haft en afgørende betydning for, at min søn har kunnet arbejde sig selv ud af sygdommen og har fået værktøjer at arbejde med, så han i dag lever et helt almindeligt ungdomsliv.”

Aleris PP​  |  ​Telefontid: Man. – fre. kl. 9.00 - 15.00 Telefon: 3369 0966  |  CVR: 26850495

Find os i København

Aleris PP København

Ørnegårdsvej 16

2820 Gentofte​​

Find vej på Google Map​

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Aarhus

Aleris PP Aarhus

Klamsagervej 35A

8230 Aabyhøj

Find vej på Google Map

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Vejle

Aleris PP Vejle

Hjulmagervej 8B

7100 Vejle​​

Find vej på Google Map​

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Esbjerg

Aleris PP Esbjerg

Bavnehøjvej 6, st.

6700 Esbjerg

Find vej på Google Map​

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os online

✓ Ingen transporttid

✓ Let tilgængeligt og fleksibelt

✓ Professionel hjælp uanset geografi

logo_hvid

© Aleris Danmark. Aleris Danmark omfatter Aleris A/S (CVR-nr. 71017516) og Aleris Ringsted (CVR-nr.​ 25317181)