​Hjælp, min hjerne er slukket!

Psykiaterens svar på, hvorfor en ADHD-hjerne ikke ”bare” kan tage sig sammen

Når ADHD-hjernen støder på noget, der ikke er interessant, er det ikke altid til at kontrollere, hvordan den reagerer. Børne- og ungdomspsykiater Jakob Ørnberg fortæller, hvorfor det til tider kan være som om, hjernen slukker helt, og hvorfor det ikke hjælper at sige til en med ADHD, at de bare skal tage sig sammen.

Hjernemæssigt skyldes ADHD, at hjernens mentale energi dykker, når noget ikke er interessant. Det kan kroppen reagere på to forskellige måder i forhold til: Enten kan man gå i første gear og nærmest falde i søvn, eller man kan gå i sjette gear for at holde hjernen i gang. Det kan altså komme til udtryk på vidt forskellige måder, men det er udtryk for samme ting. For dem, der ikke har ADHD, kan det være svært at forstå disse slags reaktioner, men det er fordi, ADHD-hjernen er anderledes end andre hjerner.

ADHD-hjernen er ikke som de andre hjerner

De fleste af os er friske om morgenen og trætte om aftenen – og de fleste af os vil f.eks. klare os bedre, hvis vi skal til jobsamtale om formiddagen, end hvis den ligger klokken 22 torsdag aften. Når man har ADHD kan man faktisk vågne op og føle sig, som vi andre gør torsdag aften klokken 22. Man kan vågne op med træt hjerne. Hjernens naturlige regulering af energi, følelser, angst, impulser og temperament er forstyrret, når man har ADHD – hvis man kigger på det rent hjernemæssigt, kan man kalde det en reguleringsforstyrrelse. Folk med ADHD kan få en ide om at male deres værelse, og fem minutter efter være på vej i Silvan efter materialer, selv om klokken er 22 søndag aften, fordi de kan have svært ved at regulere deres behov.

Tænd/sluk-knappen er vigtig

Vi ved, at en ADHD-hjerne tænder, når man støder på noget, man har lyst til. Det er ligesom at trykke på on-knappen. Men hvis det er noget man bør, men ikke har lyst til, så er det sværere for ADHD-hjernen at trykke på on-knappen end for normale mennesker. Man har for eksempel lavet et forsøg, hvor man har sammenlignet børn med ADHD med nogle, der ikke har ADHD. Her har man givet børnene nogle spændende opgaver med hurtige resultater og spændende interaktion, og der præsterer børn med ADHD lige så godt, som børn uden ADHD. Man har også taget nogle opgaver, hvor man skal kigge efter f.eks. nutids-R eller kommafejl, og så falder ADHD-gruppen helt tilbage i forhold til den almindelige gruppe – så slukker de.

”Du tømte opvaskemaskine sidst, så jeg ved, at du godt kan.”

En klassisk sætning, som man ofte hører i forhold til unge med opmærksomhedsforstyrrelse, er at ”Du kan jo godt Sofie, hvorfor siger du ikke noget i timerne?”, eller ”Jens, nu må du altså tage dig sammen i stedet for at ligge der og dovne.” Typisk vil unge med opmærksomhedsvanskeligheder have svingninger i deres præstationer – nogle gange kan de, og nogle gange kan de ikke. De kan f.eks. sidde og lære matematikken, og to dage efter have glemt det. Eller en dag har de tømt opvaskemaskinen og lavet lektier og kan det hele, og to dage efter kan de slet ikke få lavet noget. Der er ofte et meget tydeligt tænd/sluk-mønster. Man kan f.eks. tænke på en computer: Når den er tændt, så fungerer den, når den er slukket, så fungerer den ikke. Så forældrene fortæller ofte, at nogle gange kan deres børn godt, og nogle gange kan de ikke. Så tror forældre og omgivelser nogle gange, at det er et spørgsmål om mangel på vilje. ”Du tømte opvaskemaskine sidst, så jeg ved, at du godt kan.”

​Det er ikke et spørgsmål om vilje

Vi ved, at når man kigger på en opmærksomhedsforstyrret hjerne i forhold til en normal hjerne, så kan man se, at når almindelige hjerner laver noget kedeligt, så giver hjernen det indre belønningscenter lidt belønning en gang imellem, så man kan holde ud at lave det kedelige. Hvis man derimod måler på belønningscentret i den opmærksomhedsforstyrrede hjerne, så er den helt død.

Vi ved, at det er et konkret, nærmest fysisk handicap, man har, når man har ADHD. Men det kommer til udtryk i et område, hvor vi er optagede af vilje og intentioner – fordi det, at gøre eller magte ting, er noget, vi tillægger en intention. Der er jo ikke noget ordentligt menneske, der ville gå hen til en døv og sige ”Nu skal du altså lytte efter, når jeg taler til dig!”, for det ved vi alle godt, at det bestemmer den døve ikke selv. For at sætte det lidt på spidsen er det lige så dumt at gå hen til en opmærksomhedsforstyrret person og sige ”Nu må du altså tage dig sammen og gøre det, jeg beder dig om!”

Belønning virker

Når det kommer til opmærksomhedsforstyrrede børn og unge, er en ting klart: det hjælper ikke at true med straf i stil med ”Hvis du ikke tømmer opvaskemaskinen, så er der ikke nogen lommepenge!”. Det tænder man ikke hjernen af. Det, der tænder hjernen, er at give ydre belønninger. Hvis man altså ved, at der ikke er nogen indre belønning i hjernen, så er man nødt til at give en ydre. Det er med til rent fysisk at hjælpe hjernen med at gennemføre opgaverne. Det er et velfunderet, videnskabeligt råd, som baserer sig på videnskabelige undersøgelser af psykologiske mekanismer. Belønning virker.

Artiklen er baseret på et interview med Jakob Ørnberg, børne- og ungepsykiater i PPclinic Aarhus​, 2. december 2020.

​Skal vi også hjælpe dig?

Vi har kort ventetid, så du hurtigt kan komme i gang.

Ring for at booke en tid på 33 69 09 66 eller send os en besked, og vi kontakter dig snarest muligt.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

* Send venligst ikke personfølsomme oplysninger som CPR-nummer eller information​ om dit helbred via kontaktformularen. Er du patient, kan du skrive til os via selvbetjeningen, og ellers beder vi dig ringe til klinikken.

Når d​u skriver til PPclinic, behandler vi dine personoplysninger som beskrevet i vores Persondatapolitik.

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og speciallæger i psykiatri.

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, børn og unge godt igennem det, der føles svært.

​Landsdækkende behandlingstilbud

Klinikker i København, Aarhus og Vejle og mulighed for videokonsultation.​

​Sådan har andre fået hjælp

Othilde, Trustpilot

Hvis man på ét eller andet tidspunkt i livet får brug for enten psykolog- eller psykiatrisk støtte, men føler at man ”løber panden mod en mur”, når man forsøger at få en henvisning – eller får at vide, at man kan få en tid om 3-4 måneder, så er PPclinic et sted, der er startet, med henblik på at nå de mennesker, som ”går til” på ventelisterne.

​PPclinic har korte ventelister, og MEGET kompetente medarbejdere, som for mit vedkommende har reddet mit liv."​

Far til dreng på 10 år

”Vi er simpelthen så glade for, at det går så godt for vores søn nu. Forløbet hos PPclinic har været en rigtig god oplevelse og en stor hjælp.”

Fra PPclinics seneste tilfredshedsundersøgelse

”Det er rigtig praktisk, at I har så stort et hus, så man kan vælge mellem flere behandlere og kun behøver at gå ét sted hen.
​Desuden er det nemt at komme til, og stedet er pænt, rent og professionelt. Det betyder alt sammen noget for totaloplevelsen.”

Trine, mor til gymnasieelev

”Min søn har været i behandling i PPclinic for angst. I dag er han fuldstændig angstfri og nyder livet i 2.g. Vi er evigt taknemmelige over, at vi fik anbefalet en børnepsykiater fra PPclinic, da han uden tvivl har haft en afgørende betydning for, at min søn har kunnet arbejde sig selv ud af sygdommen og har fået værktøjer at arbejde med, så han i dag lever et helt almindeligt ungdomsliv.”

PPCLINIC ApS​  |  ​Telefontid: Man. – fre. kl. 9.00 - 15.00 Telefon: 33 69 09 66  |  CVR: 26850495

facebook-white linkedin_2

Find os i København

PPclinic København

Ørnegårdsvej 16

2820 Gentofte​​

Find vej på Google Map

Find os i Aarhus

PPclinic Aarhus

Klamsagervej 35A

8230 Aabyhøj

Find vej på Google Map

Find os i Vejle

PPclinic Vejle

Hjulmagervej 8B

7100 Vejle​​

Find vej på Google Map

Find os online

✓ Ingen transporttid

✓ Let tilgængeligt og fleksibelt

✓ Professionel hjælp uanset geografi

Læs mere her »