Bange for at blive syg? 3 tegn på helbredsangst

De færreste mennesker har lyst til at blive syge. Men for nogle er frygten for at blive syg så voldsom, at den udvikler sig til det, man kalder helbredsangst. Vi giver dig 3 tegn på helbredsangst og 3 gode råd til, hvordan man lærer at tøjle sin angst for sygdom.

Mange kender oplevelsen af bekymring, når man opdager, at man har spist mad, der er for gammel, eller når man læser om et nyt studie, der viser, at man er i risikogruppen for en bestemt type kræft. For de fleste af os går bekymringerne hurtigt over igen. Men for nogle udvikler de sig til det, man kalder helbredsangst eller sygdomsangst. Helbredsangst kan være enormt slidsomt for den angstramte, men også for de pårørende, som regelmæssigt må finde sig i at tjekke modermærker og udslæt og berolige den angstramte med, at de nok ikke fejler noget alvorligt.

Historien om Sara

Sara på 25 år har i noget tid haft ondt i skulderen lige i nærheden af det modermærke, hun synes har ændret udseende det sidste stykke tid. Sara har været hos lægen og blive undersøgt, og lægen har forsikret hende om, at der ikke er noget galt. Men Sara stoler ikke på, at hun kan have tillid til resultatet. Angsten for at fejle noget alvorligt overskygger alt, og hun føler ikke, at noget giver mening – for hvad nu, hvis hun alligevel er så syg, at hun skal dø?

Sara oplever ofte at hendes krop ”larmer”, og det gør hende bange. Nogle gange, når hun kan mærke en summen eller prikken i venstre arm, bliver hun nervøs for, om hun mon fejler noget alvorligt med hjertet. Det er værst, når hun kommer til at tænke på en bestemt sygdom. Så er det som om symptomerne bliver værre, jo mere hun tænker på det.

Når Sara skal ud ad døren, har hun altid sprit med i tasken, og hun spritter altid sine hænder før og efter, hun har rørt ved noget – uanset hvor hun befinder sig. Sara tjekker også altid sine modermærker og mærker efter knuder i kroppen, inden hun går i seng, for at sikre sig, at hun ikke er ved at udvikle kræft.

Sara er for nylig blevet inviteret til fødselsdag hos sin bedste veninde. Hun har glædet sig til festen, men da hendes veninde fortæller hende, at hun har bedt alle gæster om at medbringe en ret til buffeten, bliver Sara grebet af angst og mærker pludselig, hvordan alt i hendes krop gør ondt, og hun får lyst til at kaste op. Hun er bange for, at hun kan blive syg af maden og fortæller hendes veninde, at hun desværre er blevet syg og ikke kan komme til festen.

Sara har helbredsangst, og det plager hende så meget, at det går ud over hendes trivsel og hverdag. Heldigvis er det muligt at spotte symptomerne på helbredsangst og gribe ind inden, det bliver rigtig slemt. Kan du genkende dig selv, eller én du kender, i beskrivelsen? Vi giver dig 3 tegn på helbredsangst og 3 gode råd til, hvordan man kan håndtere angst for sygdom.

1.​ Helbredsangst giver overdreven bekymring for at fejle noget alvorligt

Personer med helbredsangst oplever ofte, at tanker og bekymringer om sygdom fylder meget i hovedet, og de kan have svært ved at slippe frygten for, at den lille skæve skønhedsplet kan være begyndelsen på at langvarigt kræftforløb.

Nogle angstramte ved godt, at deres bekymring er overdreven, og kan godt se, at deres pårørende ikke bekymrer sig i samme grad. Men frygten kan gøre det svært at slippe bekymringerne – for hvad nu, hvis det ER farligt?

Når du mærker bekymringerne presse sig på, så øv dig i at skelne mellem tanker og virkelighed. I stedet for at tænke ”åh nej, jeg har kræft”, så tænk ”nu får jeg tanker om, at jeg har kræft”.

2.​ Angsten får kroppen til at ”larme”

Kender du følelsen af kriblen i hovedbunden, når du hører om lus? Eller når tanken om at have spist for gammel mad får det til at vende sig i maven? På samme måde kan frygten for sygdom få kroppen til at reagere med de samme symptomer, som ved den sygdom, man frygter.

Det er vigtigt at forstå, at mennesker med helbredsangst ikke spiller skuespil eller opdigter symptomer. Når en person med helbredsangst oplever at være bange, reagerer kroppen ofte med angstsymptomer, der ligner symptomerne på andre alvorlige sygdomme, såsom hjertebanken eller ondt i maven.

Når du mærker kroppen larme, så øv dig i at blive bevidst om, hvilke symptomer du mærker, og hvordan. Hvis symptomerne varierer i intensitet eller flytter sig rundt i kroppen, er det som regel ikke tegn på alvorlig sygdom. Når først du oplever, at symptomerne ikke er farlige, så bliver det nemmere for dig at udholde dem, til de går over af sig selv.

3.​ Man forsøger at kontrollere angsten gennem undgåelse og sikkerhedsadfærd

Frygten for at blive smittet med sygdom kan føre til et ekstremt behov for at dulme og kontrollere angsten. En måde at gøre dette på er ved at undgå situationer, hvor der er risiko for, at man kan udvikle sygdom. Det kan fx være undgåelse af børn eller daginstitutioner, undgåelse af hospitaler eller nægte at spise mad, der ikke har været indpakket i emballage.

Når det ikke er muligt at undgå en angstfyldt situation, kan den angstramte gøre brug af sikkerhedsadfærd. Sikkerhedsadfærd kan fx være at google symptomer, tjekke sine udslæt eller have et overdrevent fokus på sundhed.

Undgåelse og sikkerhedsadfærd skaber en slags falsk tryghed for den angstramte. Den hjælper med at dulme angstsymptomerne, men den fastholder samtidig forestillingen om, hvad der er farligt, og hvor galt det kan gå. I eksemplet med Sara kan undgåelse af sociale sammenkomster og den ekstreme håndhygiejne givetvis sænke risikoen for, at hun bliver syg, men den er også med til at fastholde en overdreven angst for virus og bakterier.

Øv dig i at spotte, hvor og hvornår du gør brug af undgåelse og sikkerhedsadfærd, og prøv gradvist at begrænse dit behov for kontrol. Du vil sandsynligvis opleve, at angsten blusser op, når du giver slip, men på lang sigt vil du opleve, at angsten lige så stille slipper sit tag om dig.

Hvad kan man gøre, hvis man har helbredsangst?

Hvis du har mistanke om at du, eller en du kender, har helbredsangst kan det være en god idé at tale med den angstramte om, at der kan være tale om helbredsangst. Mange med sygdomsangst føler sig alene, og det kan derfor være en lettelse af få lov til at tale ud om, hvad det er der bekymrer én.

Det kan også være nødvendigt at opsøge en psykolog eller en psykiater, som kan give professionel behandling. Behandling for helbredsangst består ofte af terapi, hvor man får hjælp til at forstå angsten og sammen med en psykolog kan man få hjælp til håndtere de konkrete situationer, hvor man oplever angst. I nogle tilfælde kan det være en fordel af kombinere terapien med medicin, som hjælper nervesystemet med at slappe af.​

​Skal vi også hjælpe dig?

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?​

Ring til os på 33 69 09 66.

Er du allerede patient?
​Ring eller skriv til os via Selvbetjeningen.

For øvrige henvendelser

Send en besked, så kontakter vi dig snarest muligt.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

* Send venligst ikke personfølsomme oplysninger som CPR-nummer eller information​ om dit helbred via kontaktformularen.

Når d​u skriver til PPclinic, behandler vi dine personoplysninger som beskrevet i vores Persondatapolitik.

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og speciallæger i psykiatri.

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, børn og unge godt igennem det, der føles svært.

​Landsdækkende behandlingstilbud

Klinikker i København, Aarhus og Vejle og mulighed for videokonsultation.​

​Sådan har andre fået hjælp

Othilde, Trustpilot

Hvis man på ét eller andet tidspunkt i livet får brug for enten psykolog- eller psykiatrisk støtte, men føler at man ”løber panden mod en mur”, når man forsøger at få en henvisning – eller får at vide, at man kan få en tid om 3-4 måneder, så er PPclinic et sted, der er startet, med henblik på at nå de mennesker, som ”går til” på ventelisterne.

​PPclinic har korte ventelister, og MEGET kompetente medarbejdere, som for mit vedkommende har reddet mit liv."​

Far til dreng på 10 år

”Vi er simpelthen så glade for, at det går så godt for vores søn nu. Forløbet hos PPclinic har været en rigtig god oplevelse og en stor hjælp.”

Fra PPclinics seneste tilfredshedsundersøgelse

”Det er rigtig praktisk, at I har så stort et hus, så man kan vælge mellem flere behandlere og kun behøver at gå ét sted hen.
​Desuden er det nemt at komme til, og stedet er pænt, rent og professionelt. Det betyder alt sammen noget for totaloplevelsen.”

Trine, mor til gymnasieelev

”Min søn har været i behandling i PPclinic for angst. I dag er han fuldstændig angstfri og nyder livet i 2.g. Vi er evigt taknemmelige over, at vi fik anbefalet en børnepsykiater fra PPclinic, da han uden tvivl har haft en afgørende betydning for, at min søn har kunnet arbejde sig selv ud af sygdommen og har fået værktøjer at arbejde med, så han i dag lever et helt almindeligt ungdomsliv.”

PPCLINIC ApS​  |  ​Telefontid: Man. – fre. kl. 9.00 - 15.00 Telefon: 33 69 09 66  |  CVR: 26850495

Find os i København

PPclinic København

Ørnegårdsvej 16

2820 Gentofte​​

Find vej på Google Map

Find os i Aarhus

PPclinic Aarhus

Klamsagervej 35A

8230 Aabyhøj

Find vej på Google Map

Find os i Vejle

PPclinic Vejle

Hjulmagervej 8B

7100 Vejle​​

Find vej på Google Map

Find os online

✓ Ingen transporttid

✓ Let tilgængeligt og fleksibelt

✓ Professionel hjælp uanset geografi

Læs mere her »