Sara har helbredsangst, og det plager hende så meget, at det går ud over hendes trivsel og hverdag. Heldigvis er det muligt at spotte symptomerne på helbredsangst og gribe ind inden, det bliver rigtig slemt. Kan du genkende dig selv, eller én du kender, i beskrivelsen? Vi giver dig 3 tegn på helbredsangst og 3 gode råd til, hvordan man kan håndtere angst for sygdom.
1. Helbredsangst giver overdreven bekymring for at fejle noget alvorligt
Personer med helbredsangst oplever ofte, at tanker og bekymringer om sygdom fylder meget i hovedet, og de kan have svært ved at slippe frygten for, at den lille skæve skønhedsplet kan være begyndelsen på at langvarigt kræftforløb.
Nogle angstramte ved godt, at deres bekymring er overdreven, og kan godt se, at deres pårørende ikke bekymrer sig i samme grad. Men frygten kan gøre det svært at slippe bekymringerne – for hvad nu, hvis det ER farligt?
Når du mærker bekymringerne presse sig på, så øv dig i at skelne mellem tanker og virkelighed. I stedet for at tænke ”åh nej, jeg har kræft”, så tænk ”nu får jeg tanker om, at jeg har kræft”.
2. Angsten får kroppen til at ”larme”
Kender du følelsen af kriblen i hovedbunden, når du hører om lus? Eller når tanken om at have spist for gammel mad får det til at vende sig i maven? På samme måde kan frygten for sygdom få kroppen til at reagere med de samme symptomer, som ved den sygdom, man frygter.
Det er vigtigt at forstå, at mennesker med helbredsangst ikke spiller skuespil eller opdigter symptomer. Når en person med helbredsangst oplever at være bange, reagerer kroppen ofte med angstsymptomer, der ligner symptomerne på andre alvorlige sygdomme, såsom hjertebanken eller ondt i maven.
Når du mærker kroppen larme, så øv dig i at blive bevidst om, hvilke symptomer du mærker, og hvordan. Hvis symptomerne varierer i intensitet eller flytter sig rundt i kroppen, er det som regel ikke tegn på alvorlig sygdom. Når først du oplever, at symptomerne ikke er farlige, så bliver det nemmere for dig at udholde dem, til de går over af sig selv.
3. Man forsøger at kontrollere angsten gennem undgåelse og sikkerhedsadfærd
Frygten for at blive smittet med sygdom kan føre til et ekstremt behov for at dulme og kontrollere angsten. En måde at gøre dette på er ved at undgå situationer, hvor der er risiko for, at man kan udvikle sygdom. Det kan fx være undgåelse af børn eller daginstitutioner, undgåelse af hospitaler eller nægte at spise mad, der ikke har været indpakket i emballage.
Når det ikke er muligt at undgå en angstfyldt situation, kan den angstramte gøre brug af sikkerhedsadfærd. Sikkerhedsadfærd kan fx være at google symptomer, tjekke sine udslæt eller have et overdrevent fokus på sundhed.
Undgåelse og sikkerhedsadfærd skaber en slags falsk tryghed for den angstramte. Den hjælper med at dulme angstsymptomerne, men den fastholder samtidig forestillingen om, hvad der er farligt, og hvor galt det kan gå. I eksemplet med Sara kan undgåelse af sociale sammenkomster og den ekstreme håndhygiejne givetvis sænke risikoen for, at hun bliver syg, men den er også med til at fastholde en overdreven angst for virus og bakterier.
Øv dig i at spotte, hvor og hvornår du gør brug af undgåelse og sikkerhedsadfærd, og prøv gradvist at begrænse dit behov for kontrol. Du vil sandsynligvis opleve, at angsten blusser op, når du giver slip, men på lang sigt vil du opleve, at angsten lige så stille slipper sit tag om dig.
Hvad kan man gøre, hvis man har helbredsangst?
Hvis du har mistanke om at du, eller en du kender, har helbredsangst kan det være en god idé at tale med den angstramte om, at der kan være tale om helbredsangst. Mange med sygdomsangst føler sig alene, og det kan derfor være en lettelse af få lov til at tale ud om, hvad det er der bekymrer én.
Det kan også være nødvendigt at opsøge en psykolog eller en psykiater, som kan give professionel behandling. Behandling for helbredsangst består ofte af terapi, hvor man får hjælp til at forstå angsten og sammen med en psykolog kan man få hjælp til håndtere de konkrete situationer, hvor man oplever angst. I nogle tilfælde kan det være en fordel af kombinere terapien med medicin, som hjælper nervesystemet med at slappe af.