Ofte stillede spørgsmål om bipolar lidelse
Hvorfor kan diagnosen bipolar lidelse være svær at stille?
Studier viser, at der kan gå flere år, fra de første symptomer på bipolar lidelse viser sig, til diagnosen stilles. Det er der flere årsager til. Nogle opsøger ikke hjælp, fordi de oplever humørsvingningerne som en del af deres personlighed. Deres funktionsevne vil i gode perioder ikke være påvirket, og i samme perioder føler de sig ikke syge, og derfor opsøger de ikke en læge. Andre søger hjælp på grund af de symptomer, de oplever, men får måske at vide, at de ikke fejler noget eller fejldiagnosticeres med en anden psykisk lidelse som fx depression, angst, misbrug, personlighedsforstyrrelse eller ADHD.
Depression kan forveksles med bipolar lidelse - hvorfor?
Mange personer med bipolar lidelse oplever overvejende depressive symptomer, når de har en sygdomsepisode. Når den depressive opsøger læge, kan personen have svært ved at huske, at tilstanden nogensinde har været anderledes. Det øger risikoen for fejldiagnosticering. I Aleris PP møder vi mennesker, der er diagnosticeret med andre psykiske lidelser som fx depression, angst, misbrug eller ADHD, og som forgæves har søgt en behandling, der kan hjælpe dem. Når den rigtige diagnose stilles, og den rette behandling iværksættes, vil de fleste opleve en mere stabil hverdag med markant færre og mildere udsving.
Hvilken behandling findes der for bipolar lidelse?
Mennesker med bipolar lidelse har behov for individuelt tilpasset behandling. Behandlingen kan opdeles i behandling af den enkelte sygdomsepisode og forebyggelse af nye episoder. I behandlingen af bipolar lidelse vil ofte indgå:
Medicinsk behandling: Medicin spiller en vigtig rolle i både den akutte og den forebyggende behandling. Der findes en række forskellige lægemidler, der kan anvendes ved bipolar lidelse. Beslutningen om, hvilken medicin der skal anvendes, træffes i fællesskab mellem personen med bipolar lidelse og speciallægen. Ofte er det gavnligt at kombinere den medicinske behandling med psykologisk behandling i form af psykoedukation og psykologsamtaler.
Psykoedukation: Psykoedukation betyder uddannelse i sygdommen. I et psykoedukationsforløb får personen og eventuelt pårørende information om diagnose, symptomer, prognose, forløb og behandlingsmuligheder. Der er særlig fokus på forhold eller færdigheder, der er væsentlige for håndtering af sygdommen og forebyggelse af tilbagefald. Kombineret med medicin kan psykoedukation være med til at mindske symptomer og forebygge tilbagefald.
Psykologsamtaler: Samtaler hos en psykolog kan være gavnlige for en person med bipolar lidelse, da det kan give personen konkrete redskaber til at lindre deres symptomer og øge deres livskvalitet. Samtalerne kan bruges til at bearbejde personens reaktion på at være blevet syg og til at skabe kontinuitet og sammenhæng i sygdomsforløbet og livshistorien.