Parterapi

​Vi tilbyder parterapi i vores afdeling i Gentofte. Forløbet varetages af en psykolog, der udover at være klinisk psykolog er trænet i parterapi.

I en travl hverdag kan det være svært at imødekomme alle forventninger til både forældrerollen, parforholdet og arbejdslivet. Mange par oplever, at de i perioder kan have svært ved at komme igennem med budskaber til hinanden og at samtalen og samværet ender i tavshed og vrede og skuffelse. 

Der kan være sket forandringer i det liv de lever sammen, der skaber problemer og skuffelser. Det kan være problemer med fælles eller sammenbragte børn, økonomi, arbejde, øvrig familie, sygdom af somatisk eller psykisk karakter (depression, angst eller stress) eller en følelse af, at vokse fra hinanden. 

Par oplever at være kørt fast i følelsen af, at skubbe hinanden væk, der hvor de i virkeligheden har brug for hinanden til støtte og hjælp og omsorg.

I et parterapeutisk forløb vil der være fokus på at identificere og forstå de negative mønstre som udspiller sig i hverdagen. Der arbejdes med at skabe nye måder at kommunikere og reagere på og således få hverdagen og parforholdet i trivsel.

Der kan fx være tale om:​

  • At skabe større forståelse og tryghed efter en krise og periode med psykisk sårbarhed hos den ene eller begge parter
  • At få hjælp til at bryde et fastlåst og gentaget negativt kommunikationsmønster

I et parterapeutisk forløb vil I komme til den første samtale sammen og derefter til en individuel samtale og derfra fælles samtaler. På den måde kan jeres erfaringer, forventninger, styrker og bekymringer i forhold til parterapien og den kommende proces afdækkes bedst muligt.​

Hvad kan vi hjælpe dig med?​

Mød vores behandlere​

VIL DU VIDE MERE?

Telefon: 33 69 09 66

Telefontid: Man – fre kl. 9.00 - 15.00

E-mail: info@ppclinic.dk

CVR: 26850495