Autoriseret psykolog, neuropsykolog og specialist i klinisk børnepsykologi, cand. psych.
Maya er uddannet cand.psych. ved Københavns Universitet i 2006 og autoriseret ved Psykolognævnet. Hun har en 2-årig uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for børn og unge og er specialist i klinisk børnepsykologi.
Maya har tidligere arbejdet i 10 år i børne og ungdomspsykiatrien med i sær udredning af, og rådgivning omkring neuropsykiatriske problemstillinger, som ADHD, autisme og Tourettes syndrom. Ud over udredning og rådgivning har hun arbejdet med behandling af børn og unge, der har angst og OCD i tillæg til autisme eller ADHD. Hun har derudover erfaring med psykologiske undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser og individuelle psykoterapeutiske forløb ved behandlingshjem samt i børne-familieområdet i kommunalt regi, hvor hun har arbejdet med seksuelle overgreb og tilknytningsproblematikker.
Faglige interesseområder:
Undersøgelse, behandling og rådgivning omkring neuropsykiatriske problemstillinger. Derudover interesserer hun sig for behandling af angst, OCD, depression og følger af seksuelle overgreb samt problematikker omkring identitet og køn.
Arbejds- og ansvarsområder:
Udredning, psykologisk testning og individuelle psykoterapeutiske forløb af primært børn, unge og unge voksne samt rådgivning til forældre.