Anerkend oplevelsen af pres
Som leder er det vigtigt for dig at huske på, at vi mennesker tolker og tackler situationer vidt forskelligt. Nogle mennesker bliver pressede over et forsinket fly, mens andre oplever et pres, når kalenderen er fuld. Den måde, vi reagerer på, når vi føler os pressede, har mange fællestræk – men de tidlige stressreaktioner bunder altid i individuelle fortolkninger. Vi kan sagtens opleve den samme situation forskelligt og derfor også reagere vidt forskelligt på den.
Hvad du som leder selv mener om situationen, om du kan forstå medarbejderens tanker og følelser, og om du selv synes, at situationen er presset, er egentlig underordnet. Personens oplevelse af pres kan ikke diskuteres.