Når isolationen er en lettelse

For en mindre, men ikke helt ubetydelig del af befolkningen, nemlig personer med socialangst og socialfobiske tendenser, har nedlukningen af landet som følge af corona-krisen på mange måder føltes som en lettelse. De færre krav fra omgivelserne – særligt i forhold til at møde andre mennesker – har for nogen dulmet eller helt fjernet deres symptomerne på angst. Nu er landet så småt ved at åbne igen – og det kan blive en udfordring for denne gruppe, fordi angsten er vokset sig større, idet den ikke er blevet udfordret.

Den sunde og den usunde angst

Angst er en naturlig og nødvendig følelse, der gennem menneskehedens historie har sikret vores overlevelse. Den har den virkning, at vi undgår situationer, der kan bringe os i fare, hvilket i mange tilfælde er meget hensigtsmæssigt. Den giver os f.eks. en fornuftig respekt for højder og vilde dyr, så vi ikke uden overvejelser balancerer på et gelænder i 4. sals højde.

Angst er først et problem, når den bliver irrationel og står i vejen for det, man gerne vil. F.eks. hvis man gerne vil besøge sin familie i udlandet, men er bange for at flyve. Hvis man undgår at gøre ting, som provokerer angsten, har den en tendens til at vokse sig større ved netop denne undgåelse. Hvis du er bange for mørket og altid sover med lyset tændt, eller aldrig går i kælderen om aftenen, fordi du frygter at der står en overfaldsmand i skyggerne og venter på dig, så bliver mørket eller kælderen endnu mere skræmmende.

Eksponering – se angsten i øjnene

En af de mest effektive måder at slippe sin angst på er ved at konfrontere den. Det gør man ved at udsætte sig selv for det, der skræmmer en og blive i situationen længe nok til, at den aftager eller udslukkes. Det kaldes eksponering. Eksponering er, når man aktivt, bevidst og af egen vilje udsætter sig for noget, man føler angst ved, som fx at gå ned i kælderen efter mørkets frembrud.

Eksponering er en effektiv måde at overvinde sin angst på, og den anvendes tit i et system, hvor man gradvist nærmer sig de allermest angstprovokerende situationer. Vi kender det fra at hoppe fra tre-meter vippen, som kan virke angstprovokerende første gang, men efter at have gjort det mange gange bliver det ”rutine” og man har vænnet sig til det. Det kaldes ”habituering” og er vigtigt at gøre gradvist, så man ikke pludselig oplever at måtte opgive sin eksponering, fordi man har taget for stort et skridt ved fx at gå direkte fra tre-metervippen op på ti-meter vippen, for så kan det modsat give angsten mere gødning og stoppe den positive udvikling, der er i gang.

Socialangst eller symptomer på det rammer 15 procent af os på et tidspunkt

Socialangst, som også kaldes socialfobi, er en vedvarende angst for en række dagligdags situationer, der involverer andre mennesker. Den kan minde om almindelig generthed, men tilstanden er mere alvorlig. Den har ofte store konsekvenser for dagligdagslivet for den ramte, der må opgive studier eller melde sig syg fra arbejde. Socialangst opstår typisk, når man er sammen med andre mennesker, og hvor man tænker, at man er udsat for andres kritiske blikke eller evalueringer. Man er overdrevent bekymret for, hvad andre tænker om en, og kan derfor have svært ved f.eks. at tage ordet i grupper af mennesker, spise og drikke på offentlige steder, eller udføre bestemte handlinger, mens nogen ser på.

Man regner med, at 2-5 procent af befolkningen lider af socialangst, men i løbet af livet vil helt op mod 15 procent få perioder, hvor man har symptomer på socialangst. Denne angst opstår ofte i en ung alder, hyppigst i 14-16 års alderen. Når en person med socialfobi bliver udsat for truende situationer, er symptomerne meget individuelle, men typiske symptomer er: rødmen, øget svedtendens, hjertebanken, mundtørhed, svimmelhed, tankemylder, rysten og kvælningsfornemmelse. Man oplever, at alle andre ser disse tegn, selv om det sjældent er tilfældet.

Den sociale angsts vigtigste redskab i forsøget på at ”beskytte” den ramte mod de ubehagelige angstsymptomer er undgåelse. Derfor har personer, som er ramt af socialangst en tendens til social isolation, undgåelse af og unødig kontakt og kommunikation med fremmede. De springer påskefrokosten over og forsager forsamlinger med mere end 10 personer. De køber ikke billet til musikfestivaler og arrangementer med mange mennesker, køber ind på Nemlig.com og arbejder gerne hjemmefra, hvor de helst kommunikerer over mail.

5 gode råd til, hvad du kan gøre for at møde den sociale angst, så den ikke vokser sig større, mens vi stadig er delvist lukket ned i Danmark.

1. Lad være med at isolere dig fuldstændig

I denne tid, hvor vi fysisk ikke kan være i stue med venner og kollegaer, er det en rigtig god ide at holde kontakten over telefon, via Skype, Facetime eller Messenger. Lad være med at bruge nedlukningen som en undskyldning for slet ikke at have kontakt til dine kollegaer, venner eller familie, fordi du oplever en vis lettelse ved at slippe for at udfordre angsten.

2. Dyrk motion

Flere studier viser, at man har lettere ved at holde angsten nede, når man er i god fysisk form. Det er også påvist, at hvis man lige har trænet, eller i det mindste haft forhøjet puls, lige inden man skal gøre noget, der er angstprovokerende, så opleves det mindre ubehageligt.

3. Træk vejret

Når man trækker vejret roligt og kontrolleret, så aktiverer man den del af det autonome nervesystem, der hedder det parasympatiske nervesystem. Det parasympatiske nervesystem er den del af nervesystemet, der skaber ro og er i stand til at normalisere forholdene, når en fare er ovre.

4. Tag initiativ

Fornemmelsen af at være den, der har taget initiativ til noget - det være sig en telefonsamtale eller en gåtur i skoven - er meget positiv. Det kan den sociale angst ikke lide, da den gerne vil have, du undgår kontakt med andre. Hvis den bestemte, så isolerede du dig fuldstændigt. Derfor er det at tage initiativet og dermed vinde kontrollen et vigtigt redskab mod angsten.

5. Søg hjælp

Tag kontakt til din læge for en henvisning til en psykolog, der kan lave et forløb, hvor angsten konfronteres. Der er åbent hos det sundhedsfaglige personale, som også opfordrer folk til at tage kontakt for senere at undgå en pukkel i sundhedssystemet. Gør det også, selv om du tænker: ”Jeg har det jo egentlig meget godt i isolation” - for du skal jo kunne møde verden igen forhåbentlig snart.

Vejen ud af isolationen

Af samme årsag er der mange med socialangst, der befinder sig godt under vores tvungne nedlukning af Danmark, fordi deres normale undgåelsesadfærd ikke bliver udfordret eller sat spørgsmålstegn ved. De oplever faktisk færre symptomer og dermed mindre angst, fordi der ikke stilles krav, der indirekte eksponerer for det, de er bange for, ligesom en, der er bange for mørket ikke oplever angsten, når han sover med lyset tændt. Men selv om det kan føles rart for den enkelte at få en pause for angstsymptomerne, er det ikke nødvendigvis godt. Den sociale undgåelse kan medføre, at deres socialangst vokser sig større, fordi den ikke bliver udfordret, ligesom risikoen for at udvikle tilstødende tilstande som depression og generaliseret angst er til stede.

Det kan blive en stor udfordring for personer med socialangst at komme i gang igen i den langsomme åbning af Danmark. Hvis man kan genkende angst- og undgåelsesadfærd hos sig selv, er det vigtigt, at man forsøger at tage kampen op mod angsten og møder den ved at eksponere sig selv for den. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, har den ofte et kronisk forløb og kan vare hele livet. Der er få, der får det bedre uden behandling. Med kognitiv behandling eller med medicin vil de fleste få det væsentligt bedre efter 6-12 ugers behandling.

Det er vigtigt at overholde Sundhedsstyrelsens opfordringer. Men vi skal også huske, at der er stor forskel på fysisk afstand, hvor vi holder god afstand til dem, vi møder, og social distance, hvor vi helt holder os væk fra menneskelig kontakt. Vi, og særligt de af os, der har socialfobiske tendenser, skal holde fast i social kontakt, selv om det er nemt at undgå i disse dage.

Artiklen er skrevet af psykolog i PPclinic David Owe d. 5. maj 2020.

Læs mere om vores ydelser:

Samtaler hos en psykolog

Konsultation hos en psykiater

Behandling af angst

Læs flere artikler om mental sundhed her

Skal vi også hjælpe dig?

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3369 0966

Er du allerede patient?
Ring eller skriv til os via Selvbetjeningen.

For øvrige henvendelser

Send en besked, så kontakter vi dig snarest muligt.

*

Ønsker du at blive kontaktet af en bestemt afdeling? (valgfrit)

København

Aarhus

Vejle

Esbjerg

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Når du skriver til Aleris PP, behandler vi dine personoplysninger som beskrevet i vores Persondatapolitik.

Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og speciallæger i psykiatri.

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, børn og unge godt igennem det, der føles svært.

Landsdækkende

Klinikker i København, Aarhus, Vejle og Esbjerg samt mulighed for videokonsultation.

Sådan har andre fået hjælp

Othilde, Trustpilot

Hvis man på ét eller andet tidspunkt i livet får brug for enten psykolog- eller psykiatrisk støtte, men føler at man ”løber panden mod en mur”, når man forsøger at få en henvisning – eller får at vide, at man kan få en tid om 3-4 måneder, så er Aleris PP et sted, der er startet, med henblik på at nå de mennesker, som ”går til” på ventelisterne.

Aleris PP har korte ventelister, og MEGET kompetente medarbejdere, som for mit vedkommende har reddet mit liv."

Far til dreng på 10 år

”Vi er simpelthen så glade for, at det går så godt for vores søn nu. Forløbet hos Aleris PP har været en rigtig god oplevelse og en stor hjælp.”

Fra Aleris PPs seneste tilfredshedsundersøgelse

”Det er rigtig praktisk, at I har så stort et hus, så man kan vælge mellem flere behandlere og kun behøver at gå ét sted hen.

Desuden er det nemt at komme til, og stedet er pænt, rent og professionelt. Det betyder alt sammen noget for totaloplevelsen.”

Trine, mor til gymnasieelev

”Min søn har været i behandling i Aleris PP for angst. I dag er han fuldstændig angstfri og nyder livet i 2.g.

Vi er evigt taknemmelige over, at vi fik anbefalet en børnepsykiater fra Aleris PP, da han uden tvivl har haft en afgørende betydning for, at min søn har kunnet arbejde sig selv ud af sygdommen og har fået værktøjer at arbejde med, så han i dag lever et helt almindeligt ungdomsliv.”