En længsel sig selv (del 2)

Af Anne Christina Larsen, autoriseret psykolog, PPclinic (3. juni 2020)

​​​En pause fra sociale medier

​​Jeg inviterer af og til mine klienter til at afholde en ”social medie-faste”, hvor de holder pause fra Instagram, Facebook, Twitter osv. i en periode.

For noget tid siden havde jeg givet denne invitation til en ung pige på 18 år, der i vores første samtale havde fortalt, at hun i længere tid, havde følt sig trist. Hun beskrev et presset gymnasieliv, hvor hun oplevede, at hun var meget optaget af at være populær og sammenlignede sig meget med andre. Hun brugte en del timer på især Instagram hver dag, og for det meste bevirkede det blot at sammenligningen blev værre, og at hun fik det dårligere.

 Da jeg foreslog hende, at hun skulle prøve en mediefaste, var hendes øjne lige ved at trille ud af hovedet på hende. Jeg sagde til hende, at det jo bare var et eksperiment, og at hun kunne hoppe tilbage bagefter, hvis hun havde lyst. Hun gik lettere modvilligt med til at prøve det af i to uger. ”Jeg ved ikke, om jeg kan”, sagde hun, inden hun gik ud ad døren.

"Jeg kan mærke mig selv"

Næste gang startede hun med at fortælle, at hun lige så snart, hun var kommet hjem havde slettet alle apps med sociale medier på sin telefon. Hun havde ikke været på sociale medier siden. Det havde været svært de første par dage, men så var det blevet lettere. ”Jeg kunne godt tænke mig at prøve det to uger til”,sagde hun til sidst i samtalen.​ Da hun to uger efter satte sig i stolen overfor mig, bemærkede jeg med det samme at hun så gladere ud. Inden jeg fik sagt noget, begyndte hun at fortælle om, hvordan eksperimentet var gået siden sidst. Hun bekræftede, hvad jeg havde fornemmet - at hun faktisk havde fået det bedre. ”Jeg tror, det er fordi, jeg ikke sammenligner mig så meget med andre mere” fortalte hun. ”Og nu hvor jeg ikke har brugt tid på Instagram, så har jeg gjort andre ting, jeg godt kan lide. Det har været rigtig rart,” sagde hun med et smil. Og så sagde hun noget, som jeg ofte hører folk, der har afholdt faste fra sociale medier eller har fravalgt andre forstyrrende aspekter af deres hverdagsliv sige: ”Jeg kan mærke mig selv. Det er rigtig dejligt.”

Noget der er helt unikt for os mennesker er, at vi kan have et forhold til os selv. Og ligesom med alle andre forhold: hvis ikke vi bruger tid sammen og er nærværende med den anden, så påvirker det forholdet negativt. Det samme gælder også med vores forhold til os selv.

Bevidste til- og fravalg i hverdagen

For et par måneder siden, havde jeg en samtale med én af mine mandlige klienter, der er midt i fyrrerne. Da han kom til mig første gang for to år siden, havde han været overbelastet gennem længere tid og havde både symptomer på angst og depression. Siden vi startede med vores samtaler, har han foretaget en del bevidste til- og fravalg i sit liv. Denne dag reflekterede vi sammen over, hvad vores samtaler og den udvikling, han er i gang med, har givet ham. “Jeg er blevet mere nærværende”, startede han med at sige. “Jeg er en bedre chef overfor mine ansatte. Jeg har givet dem mere ansvar, og jeg blander mig ikke så meget i den måde, de udfører deres arbejde på. Det tror jeg, de er glade for”, sagde han med et stort smil. Han fortsatte: ”Når jeg er sammen med gutterne, så spørger jeg mere ind til dem og deres liv og lytter til, hvad de fortæller. Jeg er mindre fokuseret på at skulle fortælle dem om, hvad jeg senest har præsteret. Det er faktisk rigtig rart. Mine børn kommer mere til mig, og jeg tror også at min kone synes, jeg er en bedre mand for hende. Vi bruger mere tid sammen nu.” Han holdt en pause og sagde så ”og så nyder jeg bare at være sammen med mig selv.” Med en eftertænksomhed i blikket tilføjede han: “Jeg vidste slet ikke at livet kunne være sådan her”.

Prioriteringer har også en pris

Jeg har gennem mit arbejde de sidste mange år mødt rigtig mange mennesker, der har oplevet langvarig stress og/eller haft depressionssymptomer. Ofte fremkommer der et element af en eller flere af de aspekter, jeg har nævnt både ovenover og i sidste artikel. Mange af dem, der har brugt tid på at reflektere over, hvad de længtes efter og skridt for skridt har skabt en hverdag og et liv, hvor de trives og ikke skal kæmpe for at holde stress eller depressive symptomer på afstand, har også betalt en pris. At foretage sig disse ændringer er ikke altid uden omkostninger. Når man vælger noget til, betyder det ofte også, at der er noget man vælger fra. Men spørgsmålet er, hvor meget vores trivsel er værd, og hvilken pris vi er villige til at betale?

​Læs første del i dette tema her: En længsel efter livet (del 1)

Læs mere om vores ydelser:

Samtaler hos en psykolog

Behandling af depression

Stresshåndtering

Læs flere artikler om mental sundhed her

​Skal vi også hjælpe dig?

Vi har kort ventetid, så du hurtigt kan komme i gang.

Ring for at booke en tid på 33 69 09 66 eller send os en besked, og vi kontakter dig snarest muligt.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og speciallæger i psykiatri.

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, børn og unge godt igennem det, der føles svært.

​Flere klinikker

Vi har klinikker i Gentofte, Vejle og Aarhus.

​Sådan har andre fået hjælp

Othilde, Trustpilot

Psykiatriske livreddere

Hvis man på ét eller andet tidspunkt i livet får brug for enten psykolog- eller psykiatrisk støtte, men føler at man ”løber panden mod en mur”, når man forsøger at få en henvisning – eller får at vide, at man kan få en tid om 3-4 måneder, så er PPclinic et sted, der er startet, med henblik på at nå de mennesker, som ”går til” på ventelisterne.

PPclinic har korte ventelister, og MEGET kompetente medarbejdere, som for mit vedkommende har reddet mit liv."​

Socialrådgiver, Københavns Kommune

”Jeg har haft 4 borgere i forløb. Jeg har haft en god dialog med psykologerne omkring borgerne. Det har gjort, at der kunne sættes ting i værk, før forløbende sluttede. Jeg har kunnet bruge rapporten og anbefalingerne i det videre arbejde med alle 4 borgere. Hvis de ikke havde været i forløb, ville deres sag stå i stampe eller ikke have fået den rigtige retning.”

Fra PPclinics seneste tilfredshedsundersøgelse

”Tak, jeg er helt der, hvor jeg burde være nu.”

Fra PPclinics seneste tilfredshedsundersøgelse


”Jeg føler mig tryg og i gode hænder hos min behandler, en meget positiv og beroligende person. Dette gør, at jeg tror på, at jeg vil få det bedre, og dette aspekt af behandlingen er lige så vigtig som alt andet.”

PPCLINIC ApS​

​Telefontid:
​Man. – fre. kl. 9.00 - 15.00

Telefon: 33 69 09 66

E-mail: info@ppclinic.dk

CVR: 26850495

facebook-white linkedin_2

Find os i København

PPclinic København

Ørnegårdsvej 16

2820 Gentofte​​

Find vej på Google Map

Find os i Aarhus

PPclinic Aarhus

Klamsagervej 35A

8230 Aabyhøj

Find vej på Google Map

Find os i Vejle

PPclinic Vejle

Hjulmagervej 8B

7100 Vejle​​

Find vej på Google Map