Længslen efter tid og fordybelse
Men tid i sig selv giver ikke livet kvalitet. Det er jeg sikker på, at enhver af de ældre, der i denne tid sidder alene i deres plejehjemsbolig, kan bekræfte.
Men det er hvad vi bruger tiden på, og hvordan vi gør det, der har betydning.
For nyligt kom en ung kvinde først i trediverne til mig. Hun trivedes tydeligvis ikke, men hun var ikke sikker på, hvorfor hun havde det skidt. I løbet af samtalen stillede jeg hende ovennævnte spørgsmål: “Hvad længes du efter?”
Hun fortalte, at hun som barn og ung, havde elsket at male og skrive, men var stoppet med at bruge tid på noget som helst kreativt, da hun havde fået at vide af sin lærer, at hun var dårlig til at skrive. Lærerens stemme var gennem årene blevet til hendes egen indre dommers stemme og både blyanten og penslen havde fået lov at ligge i hendes skuffe siden. Som voksen var arbejdet også kommet til at fylde det meste af hendes hverdag.
Næste gang jeg så hende, fortalte hun, at hun faktisk havde prøvet at male et par gange siden sidst. “Det er rigtig rart”, sagde hun med et lille smil. Jeg sagde til hende, at det var tid til, at hun også gik i gang med at skrive igen. “Det kan jeg ikke”, sagde hun, næsten inden jeg havde gjort min sætning færdig, og med et lettere panisk udtryk i øjnene. Da jeg spurgte ind til hvorfor, fortalte hun, at hun var bange for, at det ville aktivere hendes egen indre dommer og dennes løftede pegefinger og kritik af hendes skriveevner. Og det havde hun bestemt ikke lyst til at udsætte sig selv for. Ved næste session fortalte hun, at hun alligevel havde overvejet mit forslag, at hun gerne ville prøve at skrive og faktisk glædede sig til det. Det var anden gang, jeg så hende smile.
En mand sidst i trediverne, der er sygemeldt med stress, fortalte i en af vores første samtaler, hvordan han synes, at livet var blevet meget seriøst. Da han ikke kunne fortælle, hvad han savnede, spurgte jeg ham, hvad han nød at lave som barn (som børn gør man typisk de ting, man naturligt nyder). Han fortalte, at han elskede at bygge med Lego. Jeg bad ham om at få fat i et Lego sæt og begynde at bygge. Han så på mig som om, jeg var rablende gal, og sagde, at det var for pinligt som voksen mand at bygge Lego. Jeg fortsatte de næste mange gange med samme opfordring. Og nu for nyligt er han begyndt at genopdage sin gamle kærlighed til de små klodser.
Som børn fordybede vi os i legens verden og glemte ofte alt om tid og sted indtil der blev råbt, at vi skulle komme ind og spise eller, at det var sengetid. Behovet for dette er ikke kun et børnebehov, men et menneskeligt behov. At fordybe sig i at male og skrive, bygge Lego borge eller spille et instrument giver glæde og trivsel. Men fordybelse og nydelse er også en vigtig faktor, når vi taler om forebyggelse. Det er nemlig faktorer, der bevirker at det også bliver sværere for stress at finde fodfæste i vores liv.
Artiklen er skrevet af psykolog i PPclinic Anne Christina Larsen, 18. maj 2020
Læs anden del i dette tema her.
Læs mere om vores ydelser:
Samtaler hos en psykolog
Hjælp ved livskrise
Stresshåndtering
Læs flere artikler om mental sundhed her