7 gode råd, når dit barn viser tegn på angst

Kan mit barn udvikle angst i denne svære tid?

Af børne- og ungdomspsykiater Marie Sommer Boysen, PPclinic​ (15. maj 2020)

Bekymring og ængstelighed fylder stadig for mange mennesker i Danmark i øjeblikket – også for børn. Børn observerer og registrerer, når de mærker, at der sker noget vigtigt, og når de hører de voksne tale om corona. De følger måske også selv med i nyhederne eller på de sociale medier. 

Dette kan give anledning til mange spørgsmål og bekymringer: Bliver jeg selv alvorligt syg, og hvad med mine forældre? Hvornår må jeg se mine bedsteforældre igen, og vil min oldemor på 90 år dø af corona? Og hvad med mors og fars arbejde? Nogle ting kan du berolige barnet med ikke kommer til at ske, og andet, kan vi som voksne ikke give et klart svar på. Det er en usikker situation for alle, som udvikler sig time for time.

Angst er en normal og naturlig oplevelse i en krisetid – også hos børn. Angst i sig selv er ikke farlig, og man kan lindre den ved at tale om det i et sprog, barnet forstår. Som forældre kan man også forsøge at skærme barnet mod at blive overlæsset af nyheder, dødsstatistikker, dommedagsprofetier og anden information, vi som voksne selv kan have svært ved at rumme.

Dit barn kan altså godt udvikle (naturlige) angstsymptomer, men hvis du er opmærksom, kan du som forælder i langt de fleste tilfælde reducere symptomerne. For de fleste børn vil angsten slippe sit tag, når situationen løsner op. Det bedste råd til dig som forælder er, ikke at blive for bekymret for dit barns angst, men forholde dig rolig. Hvis dit barns symptomer tager til og bliver værre uge for uge, kan du søge vejledning. Vi taler ofte med forældre, der er urolige for deres børn, og med lidt sparring kan der komme ro på.

Hvad hvis mit barn har særlige behov?

At hverdagens rutiner og strukturer opløses rammer sårbare børn og unge ekstra hårdt. For nogle børn, med f.eks. autisme eller ADHD, vil den manglende genkendelighed og forudsigelighed både på hjemmefronten og i skole eller institution være vanskelig at håndtere. Det kan medføre angstanfald, vredesudbrud eller udadreagerende adfærd, at hverdagen pludselig ikke længere ser ud, som den plejer.

Du kan forvente en forværring af angstsymptomer, men for de fleste børn med psykiske udfordringer er det symptomer, som vil aftage, når situationen igen stabiliseres. Det bedste du kan gøre som forælder, er at tage det roligt, skabe struktur og opsøge sparring, hvis du bliver meget bekymret.

7 gode råd

  1. Vent med at se nyheder til børnene sover.
  2. Tal ikke om usikkerhed i jobsituationen foran børnene.
  3. Lyt til barnets spørgsmål og bekymringer og svar på dem i et sprog, de forstår.
  4. Fasthold så mange dagligdagsrutiner som muligt. Sørg for at aftensmaden, putteritualet, tandbørstningen og fælleslegen inden sengetid er præcis, som børnene kender det.
  5. Hvis dit barn er vant til at bruge piktogrammer, så benyt dig af dem og forbered barnet på, hvad der skal ske.
  6. Tal med din arbejdsgiver om mulighed for en særlig aftale. Måske er det kun realistisk med et par timers arbejde, når børnene sover i denne tid.
  7. Søg vejledning hos en professionel, hvis du bliver meget urolig

​Skal vi også hjælpe dig?

Vi har kort ventetid, så du hurtigt kan komme i gang.

Ring for at booke en tid på 33 69 09 66 eller send os en besked, og vi kontakter dig snarest muligt.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

* Send venligst ikke personfølsomme oplysninger som CPR-nummer eller information om dit helbred via kontaktformularen. Er du patient, kan du skrive til os via selvbetjeningen, og ellers beder vi dig ringe til klinikken.

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og speciallæger i psykiatri.

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, børn og unge godt igennem det, der føles svært.

​Flere klinikker

Vi har klinikker i Gentofte, Vejle og Aarhus.

​Sådan har andre fået hjælp

PPCLINIC ApS​

​Telefontid:
​Man. – fre. kl. 9.00 - 15.00

Telefon: 33 69 09 66

CVR: 26850495

facebook-white linkedin_2

Find os i København

PPclinic København

Ørnegårdsvej 16

2820 Gentofte​​

Find vej på Google Map

Find os i Aarhus

PPclinic Aarhus

Klamsagervej 35A

8230 Aabyhøj

Find vej på Google Map

Find os i Vejle

PPclinic Vejle

Hjulmagervej 8B

7100 Vejle​​

Find vej på Google Map