1. Tryghed ved det kendte
I en tid, hvor meget er markant anderledes i dit barns hverdag, kan dit barns behov for at være ”i det kendte” være større end normalt. Derfor kan det være en god ide at tilrettelægge dit barns dagligdag, så den ligner den normale hverdag mest muligt. Hvis du ikke allerede anvender et ugeskema over familiens planer, kan det være yderst relevant at tage i brug nu. Ugeskemaet kan med fordel vise alle ugens dage og angive tidsrum i løbet af dagen. Du kan lave et skoleskema til dit barn og afsætte skoletid, lektietid og legetid på jeres ugeskema. Mange børn vil også have glæde af at få indrettet et lille ”skole”-område, hvor der undervises og laves lektier. Samtidig kan du med fordel tilrettelægge en fast rutine i dagligdagen, så dit barns hverdage ligner hinanden mest muligt.
2. Brug piktogrammer til at skabe overblik
På ugeskemaet kan du anvende piktogrammer til at beskrive de forskellige aktiviteter. Et piktogram er et billede, som beskriver en aktivitet, f.eks. en cigaret med en rød streg over, der betyder ”rygning forbudt”. Piktogrammerne kan anvendes på en tavle med overblik over dagen, så dit barn allerede fra morgenstunden kan se, hvad der skal ske i løbet af dagen. Giv dig gerne god tid til at forberede dit barn på dagens aktiviteter fra morgenstunden samt tid til at omstille sig mellem aktiviteterne.
Du kan nemt finde gratis piktogrammer på nettet, printe dem ud og sætte dem på en tavle med et ugeskema.
3. At give plads til alle i familien
Det kan være svært at tilrettelægge en hverdag, der tilgodeser alle familiemedlemmers behov. Derfor er det vigtigt at gøre sig tanker om, hvordan du kan sikre en balance for alle i familien Det kan være en mulighed at dele familiens aktiviteter op, således at børnene på skift får mulighed for alenetid med en forælder og laver en ønsket aktivitet. Brug ugeskemaet til at vise fordelingen af aktiviteter, så det bliver helt tydeligt, at der ikke er nogen børn, som bliver overset.
4. Træn din rummelighed
De mange forandringer i dit barns dagligdag kan gøre dit barn mere følsomt og kortluntet. Det kan f.eks. komme til udtryk i et øget konfliktniveau mellem søskende, angst og et behov for voksenstøtte. Som forælder kan det være svært at skulle håndtere, og du kan blive udfordret på din rummelighed over for dit barn. I sådanne tilfælde er det vigtigt at huske dig selv på, at dit barn reagerer, fordi det også synes, at situationen er svær, og at dit barn har mere brug for dig end sædvanligt. Det kan altså kræve, at du som forælder træner din rummelighed.
Øvelse: En øvelse til at styrke din rummelighed kan være, at du træner dig selv i bemærke, når din lunte er ved at være brugt op, og at du træner at berolige din krop med beroligende vejrtrækninger. Når du beroliger din krop, vil det være nemmere for dig at træffe gode beslutninger og tale konstruktivt med dit barn.
5. Beroligelse og omsorg
Mange forældre vil opleve, at deres børn er mere bekymrede eller måske endda angste, når dagligdagen ændres så markant, og de hører om corona eller Covid-19 i fjernsynet. Her er det vigtigt, at du giver dig tid til at lytte til dit barns eventuelle bekymringer, viser forståelse for utrygheden og omsorg samt udviser ro. Gør det tydeligt for dit barn, at du som forælder har ansvaret i hjemmet, og at du kan håndtere situation, selv om det kan være udfordrende for alle i familien. Eksempelvis kan du fortælle dit barn, at ”jeg kan godt forstå, at du kan blive lidt bange. Vi kan alle blive lidt utrygge en gang imellem, og det er derfor vigtigt, at vi passer godt på hinanden ved f.eks. at vaske hænderne grundigt og blive hjemme fra børnehaven. Jeg passer på dig”. Medmindre du selv er syg, kan det være godt at give sig god tid til fysisk nærhed med dit barn, da dette beroliger dit barn.
6. Sænk ambitionsniveauet
Som forælder har du for tiden mange opgaver at tage ansvar for. Både den daglige husholdning, skolerelateret undervisning, lektielæsning og måske endda dit arbejde. Derfor er det vigtigt at sænke ambitionsniveauet. En mulighed kan være at lave en liste over gøremål og vurdere, hvilke aktiviteter der kan vente, og hvilke aktiviteter der kan gøres mere simple. Eksempelvis kan det være nødvendigt at acceptere, at madlavning ikke har samme prioritet/standard som sædvanligt, eller at børnene får lov til at sidde lidt ekstra med en iPad. Samtidig må du huske dig selv på, at det kan være en svær tid for jer alle, og at det kan være umuligt at klare det uden konflikter.
7. Husk at passe på dig selv – så kan du bedre passe på din familie
Som forælder kan man selv opleve et øget pres forbundet med at have børnene hjemme fra skole og/eller institution – særligt hvis der er flere børns behov, der skal tilgodeses. Derfor er det vigtigt, at du som forælder også forsøger at give dig selv nogle pauser til at få overskud. Det kan være en god øvelse at gøre sig tanker om, hvilke aktiviteter der giver dig energi og beroligelse, og hvordan du kan tilrettelægge din dagligdag med respekt for dine egne behov. Overvej eventuelt at lave et ugeskema for dig selv, hvor du sikrer nogen afgrænsede tidspunkter uden praktiske gøremål, og hvor du samtidig lader dine børn se tegnefilm, så du er sikret at få lidt ro.
Det tager tid at få nye vaner i familien – og det er OK
Fordi alle familier er forskellige og har forskellige behov, kan det være vigtigt at tænke over, hvad der kunne være godt for din familie at prøve af. Du kender dig selv og din familie bedst, og nogle råd er måske mere relevante for dig at arbejde med end andre. Samtidig er det vigtigt, at du giver dig tid til at implementere rådene langsomt i din dagligdag – det skulle nødigt gå hen og blive ”endnu en opgave”. Det tager altid tid at vænne sig til nye rutiner, så derfor kan det være godt at give sig selv og rutinerne en chance over en periode. Hvis du bemærker, at du falder tilbage i gamle ugunstige rutiner, så bær over med dig selv, når det ikke lige lykkes, og forsøg at finde tilbage til dine nye handlemåder.
Artiklen er skrevet af børne- og ungdomspsykiater Eva Westh Konge og psykolog Karina Voetmann Sohrt, 23. marts 2020.
Læs mere om vores ydelser her:
Sådan kan vi hjælpe børn og unge
Behandling af angst hos børn
Behandling af autisme hos børn
Behandling af ADHD hos børn
Læs flere artikler om børn og unge her