Det er selvfølgelig vigtigt at være informeret om, hvordan vi skal navigere i en så uvant og ny situation, og hvad vi kan gøre for at passe på os selv og hinanden. Det giver os noget tryghed. Men det er også vigtigt, at vi igen ”zoomer ud” og giver andre dele af vores liv opmærksomhed. Ofte får vi ikke gjort det i tide, og det kan gå ud over vores psykiske helbred. Hvis informationer om krisen i tekst, lyd og billede er det eneste, vi fodrer vores sind med, får vi en oplevelse af, at det er ”hele vores liv”.Virkeligheden for de fleste er imidlertid, at der også er andre dele af vores liv, der fungerer, og hvor vi trives.
Evolutionært er vores hjerne lavet til at kunne kapere nyheder fra vores egen landsby og måske endda nabolandsbyen. Men den er ikke nødvendigvis skabt til at kunne rumme dårlige nyheder fra en hel verden. Når vi ser nyheder, og særligt i en krisesituation, bliver vi overvældede, og mange bliver ramt af en følelse af afmagt. Man kan nemlig gøre noget for at hjælpe i sin egen landsby og dem ovre i nabobyen, men det er svært at gøre noget for dem i Kina eller Italien, når man sidder i sit hjem i Danmark.