Priser​ og tilskud

PPclinic er en privat klinik. I kan bestille tid hos os uden en henvisning fra barnets læge.

Der er flere muligheder for at få tilskud eller få refunderet udgifter til behandling hos os. PPclinic har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring.

Priser for børn og unge:

  • ​Konsultation ved sygeplejerske med speciale i børne- og ungdomspsykiatri: 1.000 kr.
  • Konsultation ved neuropsykolog eller specialpsykolog med speciale i børne-og ungdomspsykiatri: 1.650kr.
  • Konsultation ved speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri: 2.500 kr.

Ydelser for unge:

  • ​Mestring for unge: ​5.750 kr. for et forløb på 5 timer.
  • Samtaleforløb for unge: ​1.150 kr. pr. samtale.
  • Rådgivning til forældre: ​1.150 kr. pr. samtale.
  • Rådgivning til fagpersonale: Aftales individuelt – afhænger af omfang og antal.
  • Kurser, workshops og oplæg: Aftales individuelt – afhænger af omfang og antal.

Der afsættes 1 time til en samtale/konsultation. Heraf bruges 45 minutter på selve samtalen og de sidste 15 minutter på forberedelse, journalskrivning og administration.

Den første samtale i et forløb er som udgangspunkt en dobbeltsession. På den måde sikrer vi, at behandleren har tid til at sætte sig grundigt ind i situationen for at kunne anbefale det mest relevante forløb.

SMS-service

For at minde om jeres aftale i PPclinic, sender vi en SMS lige efter indgåelse af aftalen, samt 24 timer før samtalen.

Afbud og udeblivelse

Bliver du forhindret i at møde op til en aftalt tid, kan du frit melde afbud til klinikken senest 24 timer før aftalen starter. Ved forsinket afbud eller ved udeblivelse fakturerer vi for én time hos den pågældende behandler. Dette gælder, uanset om afbuddet er til individuel konsultation eller samtale, mere omfattende undersøgelse eller en parterapeutisk session​.

Dine muligheder for tilskud til behandling

Tilskud gennem gruppe 2 i den offentlige sygesikring

De fleste borgere i Danmark er medlem af sygesikringsgruppe 1 i den offentlige sygesikring. Det betyder, at man er tilknyttet en fast praktiserende læge, som kan henvise til en speciallæge ved behov.

Hos PPclinic kan man få tilskud til konsultationer hos en speciallæge i psykiatri, hvis man er meldt ind i sygesikringsgruppe 2. Som medlem af gruppe 2 er man ikke tilmeldt en bestemt læge, og man behøver ikke en henvisning for at komme i behandling hos en speciallæge. I kan derfor frit søge behandling af barnet eller den unge hos læge og speciallæge.

Børn under 15 år behøver forældrenes samtykke for at blive medlem af sygesikringsgruppe 2. Hvis dit barn har brug for behandling, er det kun dit barn – og ikke dig – der skal skifte sygesikringsgruppe.

Når man er medlem af sygesikringsgruppe 2, vil der typisk være en egenbetaling hos egen læge på omkring 300 kroner pr. konsultation. Hvis barnet eller den unge ofte har brug for at gå til egen læge som følge af f.eks. kronisk sygdom, kan det derfor være hensigtsmæssigt at forblive i gruppe 1.

Man kan ikke få tilskud til samtaler hos en psykolog via sygesikringsgruppe 2.

Hvordan skifter man sygesikringsgruppe?

I kan skifte sygesikringsgruppe for barnet eller den unge online på borger.dk,eller ved at henvende jer til Borgerservice i barnets bopælskommune. Ekspeditionstiden på skift af sygesikringsgruppe er ca. 14 dage, så I skal være opmærksomme på, at gruppeskiftet er trådt i kraft inden den første konsultation, der skal gives refusion til. Det koster omkring 190 kroner i gebyr at skifte sygesikringsgruppe.

I kan læse mere om gruppe 1 og 2 i den offentlige sygesikring på sundhed.dk.

Vi anbefaler også, at I kontakter barnets kommune for at høre mere om ordningen og muligheder for dækning.

Tilskud gennem Sygeforsikringen Danmark

Hvis barnet eller den unge er medlem af Sygeforsikringen Danmark, kan I få tilskud til psykologbehandling hos os. I kan kontakte Sygeforsikringen Danmark og få oplysninger om, i hvilket omfang I kan få refusion eller tilskud til udgifter i forbindelse med behandlingen.


Dækning via en forsikring

PPclinic samarbejder med flere forsikrings- og pensionsselskaber om udredning og behandling. Har en af forældrene en sundhedsforsikring, der dækker børn af forsikrede, kan I kontakte jeres forsikringsselskab for at få oplyst, om forsikringen dækker et behandlingsforløb i PPclinic.​​

Har I spørgsmål til tilskud og dækning?

I er altid velkomne til at kontakte klinikken, hvor vores sekretærer kan svare på jeres spørgsmål og hjælpe jer videre.

​​

Hvad kan vi hjælpe dig med?

livsmestring for unge

vil du vide mere?