|
I PPclinic har vi specialiseret os i behandlingsforløb, hvor formålet er at psykiske lidelser som depression og angst behandles i tide, så sygefravær undgås og tilknytningen til arbejdsmarkedet bevares. Psykiske problemer og arbejdsliv er i mange tilfælde tæt forbundne. Stress og depression går ud over arbejdsindsatsen og produktiviteten i form af eksempelvis mange eller langvarige sygemeldinger. Se mere om sammenhængen mellem stress og depression her. Problemerne kan nedbringes eller helt undgås, hvis der på arbejdspladsen er opmærksomhed om de faktorer og sammenhænge, der kan have betydning for stress og depression. Tager man i tide hånd om problemerne, er der gode muligheder for at bryde de negative spiraler, som er omkostningsfulde både menneskeligt og økonomisk. Der er forskellige finansieringsmuligheder for de arbejdsgivere, der ønsker at gøre noget ved problemerne. Effektiv og målrettet behandling af stress og depression gavner:
- Det enkelte menneske, hvor stress, depression eller angst forringer livskvaliteten.
- Arbejdspladsen, hvor mistrivsel ofte resulterer i gentagne eller langvarige sygemeldinger og nedsat produktivitet.
- Samfundet, fordi stress og depression medfører væsentlige samfundsmæssige udgifter.
Vores specielle arbejdspladsrettede forløb har tre niveauer: | Depression er en af de hyppigste årsager til langvarigt sygefravær og tildeling af førtidspension. Man regner med, at sygdommen depression koster samfundet ca. 14 milliarder årligt, ikke mindst i form af tabt arbejdskraft. | |